391 Ingeborg

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
391 Ingeborg
Oppdaging A
Oppdaga av M. F. Wolf
Oppdaga ifrå Heidelberg
Oppdaga dato 1. november 1894
Alternative namn B1894 BE
Kategori
BaneelementC JPL
Epoke 2454600,5 JD (14. mai 2008)
Solfjerne (aphel, Q) 453,259 mill. km (3,030 AE)
Solnære (perihel, q) 241,139 mill. km (1,612 AE)
Stor halvakse (a) 347,199 mill. km (2,321 AE)
Eksentrisitet (e) 0,305
Omløpsperiode (P) 1291,452 d (3,54 år)
Gjennomsnittleg anomali (M) 64,619°
Banehelling (i) 23,158°
Lengda til oppstigande knute ) 212,985°
Perihelargument (ω) 146,664°
Fysiske eigenskapar
Dimensjonar
Rotasjonsperiode 26,391 t
Spektralklasse S (Tholen)
S (SMASS)
Absolutt storleiksklasse: 10,1

391 Ingeborg er ein Han blei oppdaga den 1. november 1894 av Maximilian Franz Joseph Cornelius Wolf ifrå Landessternwarte Heidelberg-Königstuhl.

Kjelder[endre | endre wikiteksten]