André Breton

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Gå til: navigering, søk
André Breton i 1924.

André Breton (19. februar 189628. september 1966) var ein fransk forfattar, poet, essayist og kunstteoretikar, fødd i Tinchebray i l'Orne og død i Paris. Han var òg teoretikaren som stod bak etableringa og den ideologiske utforminga av den kunstretninga som fekk nemninga surrealisme.

Breton er særleg kjent for bøkene Nadja, L'Amour fou og dei ulike surrealistiske manifesta (les Manifestes du surréalisme). Rolla hans som teoretikar og talsmann for den surrealistiske rørsla, og hans arbeid som litteratur- og kunstkritikar og litteratur- og kunstteoretikar, gjorde han til ein av dei mest sentrale personane på 1900-talet innan kunst og litteratur.

Dei viktigaste verka[endre | endre wikiteksten]

Dei samla verka av André Breton er utgjevne av forlaget Gallimard, Paris, i fire band i serien Bibliothèque de la Pléiade under redaksjon av Marguerite Bonnet for dei to fyrste banda, og Étienne-Alain Hubert for dei to siste (1988).

Poesi og forteljingar[endre | endre wikiteksten]

  • 1919, Mont de piété (1913-1919), med teikningar ved André Derain, Paris, forlaget édition Au Sans Pareil, coll. Littérature.
  • 1920, Les Champs magnétiques, saman med Philippe Soupault, skrive i 1919.
  • 1923, Clair de terre.
  • 1924, Les Pas perdus; Poisson soluble
  • 1928, Nadja; ny utgåve 1963.* 1929 : Le Trésor des jésuites, en collaboration avec Louis Aragon
  • 1930, Ralentir travaux, i samarbeid med René Char og Paul Éluard; L’Immaculée conception, i samarbeid med Paul Éluard
  • 1931, L'Union libre
  • 1932, Le Revolver à cheveux blancs; Les Vases communicants
  • 1934, L'Air de l'eau; Point du jour
  • 1936, Au lavoir noir
  • 1937, Le Château étoilé; L'Amour fou
  • 1940, Fata morgana
  • 1943, Pleine marge
  • 1944-1947, Arcane 17
  • 1946, Young cherry trees secured against hares
  • 1948, Martinique, charmeuse de serpents, med teikningar ved målaren André Masson; La Lampe dans l'horloge
  • 1949, Au regard des divinités
  • 1953, La Clé des champs
  • 1954, Adieu ne plaise
  • 1959, Constellations, 22 tekstar med 22 gouaches ved Joan Miró
  • 1961, Le La

Essais, surrealistiske manifest og anna[endre | endre wikiteksten]

  • 1924, Manifeste du surréalisme, (Surrealistisk manifest) jfr. utvida framstilling i Lettre aux voyantes, 1929
  • 1926, Légitime défense
  • 1928, Le Surréalisme et la Peinture, siste reviderte og utvida utgåve i 1965
  • 1930, Second manifeste du Surréalisme (andre surrealistiske manifest).
  • 1932, Misère de la poésie
  • 1934, Qu'est-ce que le surréalisme ? (Kva er surrealismen?)
  • 1935, Position politique du surréalisme (Surrealismens politiske posisjon)
  • 1936, Notes sur la poésie, i samarbeid med Paul Éluard
  • 1938, Trajectoire du rêve; Dictionnaire abrégé du surréalisme
  • 1940, Anthologie de l'humour noir; utvida utgåve 1950
  • 1945, Situation du surréalisme entre les deux guerres
  • 1946, Prolégomènes à un troisième manifeste du surréalisme ou non, précédé d'une réédition des deux Manifestes
  • 1947, Yves Tanguy; Ode à Charles Fourier
  • 1949, Flagrant délit
  • 1952, Entretiens avec André Parinaud, to magnetbåndkassetter med redigerte samtaler mellom André Breton og André Parinaud sendt på radiokanalen Radio France.
  • 1954, Du surréalisme en ses œuvres vives
  • 1957, L’Art magique, i samarbeid med Gérard Legrand, nyutgåver i 1992 og 2003

Bakgrunnsstoff[endre | endre wikiteksten]