Kristian den femtes norske lov

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Gå til: navigering, søk

Kristian den femtes norske lov er eit sett med lover som kong Kristian V av Danmark-Norge lét gjelda for Noreg. Lova erstatta for ein stor del kong Kristian den fjerdes norske lov. Ved forordning av 14. april 1687 vart lova sett i kraft frå Mikkelsdag, den 29. september 1687. I 1683 hadde Danmark fått si fyrste landslov, Kristian den femtes danske lov. Norske lov fekk ei utforming mykje i tråd med denne.

Ti byde Vi og alvorligen befale alle og enhver, ihvo de og ere, som bygge og boe udi vort Rige Norge, eller derudi noget Gods eje, eller sig der opholde, at de rette sig efter alt hvis her staar skrevet i denne Lovbog, saa fremt de ville undgaa den Straf, som i den sat er, og ikke have forbrut al Kongl. Hyldest og Naade. Særdelis strengeligen befalis Dommerne og alle, som dømme skulde, at de udi alle Sager, som dennem forrekomme, denne Lov som en Rettesnor følge, og derefter retsindeligen kiende og Dom afsige uden nogen Anseelse til Vold, Magt, Højhed, Frændskab, Venskab, Had, eller Avind, og hielpe hver mand til Rette, den Ringe og Fattige saavelsom den Høje og Rige, Indlændiske og Udlændiske, og med deris Domme frelse alle dennem, som med Vold tvingis, særdelis fattige Enker og faderløse Børn, paa det at Sandhed, Retfærdighed og Fred maa boe i landet, og den retfærdige og højeste Dommeris Naade og Miskundhed maa styrkis og formeris over voris Kongl. Arve-Huss, vore Arve-Riger og Undersaatter til bestandig Velstand med timelig og ævig Velsignelse. Givet paa vort Slot Kiøbenhavn den Femtende Aprilis Aar efter Christi Fødsel Et Tusinde Sex Hundrede Firesindstyve og Syv, voris Regærings Attende.

Sitat frå fortalen

Bakgrunnsstoff[endre | endre wikiteksten]