Luigi Palmieri

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Luigi Palmieri

Fødd22. april 1807
Faicchio
Død9. september 1896
Napoli
NasjonalitetKongedømet Italia
Områdefysikk, seismologi, meteorologi
Yrkefysikar, vulkanolog, seismolog, professor, politikar, astronom
InstitusjonarUniversitetet i Napoli Fredrik II
Alma materUniversitetet i Napoli Fredrik II
MedlemAccademia Nazionale delle Scienze detta dei XL
Accademia Nazionale dei Lincei

Luigi Palmieri (22. april 18079. september 1896) var ein italiensk fysikar og meteorolog.

Biografi[endre | endre wikiteksten]

Palmieri vart fødd i Faicchio i Benevento i Italia og døydde i Napoli, 89 år gammal. Han er kjend for dei vitskaplege studiane av utbrota frå Vesuv, for forskinga si på jordskjelv og meteorologiske fenomen, samt for å ha utbetra seismografen på denne tida.[1].

Palmieri tok utdanning i arkitektur ved Universitetet i Napoli. I 1845 vart han fysikkprofessor ved den kongelege sjøkrigsskulen i Napoli og i 1847 vart han utpeikt til leiar for fysikkavdelinga ved universitetet. I 1848 byrja han å arbeide ved Vesuv observatorium og i 1854 vart han utpeikt til direktør ved observatoriet. Ved å nytte eit elektromagnetisk seismometer for å påvise og måle skjelv i bakken, klarte Palmieri å påvise små rørsler i forsøk på å føresjå vulkanutbrot. I tillegg var han ein av dei første til å påvise helium på jorda i lavaen frå Vesuv.[2]

Ved hjelp av ein modifisert Peltier-elektrometer, gjorde han òg forsøk innan atmosfærisk elektrisitet. Andre vitskaplege bidrag var mellom anna utviklinga av ein modifisert morsetelegraf og forbetringar av anemometer og pluviometer.

Sjå òg[endre | endre wikiteksten]

Ærevisingar[endre | endre wikiteksten]

  • Krateret Palmieri på månen er kalla opp etter han.
  • Medlem av overrådet i meteorologi
  • Senator i kongedømet
  • Storkommandør av ordenen til den italienske krona
  • Kommandør av ordenen Rosa del Brazile

Publikasjonar[endre | endre wikiteksten]

  • "Annali dell' osservatorio Vesuviano". 1869–1873.
  • "Incendio Vesuviano del 26 aprile 1872". Napoli, 1872.
  • "Il Vesuvio e la sua storia". Milano, 1880.
  • "Nuove lezioni di fisica sperimentale e di fisica terrestre". Napoli, 1883.
  • "Die Atmospharische Elektrizität". Wien, 1884.
  • "Les lois et les origines de l'électricité". Paris, 1885.

Kjelder[endre | endre wikiteksten]

  1. http://www.geophys.uni-stuttgart.de/oldwww/seismometry/seismo_htm/seismographen.htm
  2. Stewart, Alfred Walter (2008). Recent Advances in Physical og Inorganic Chemistry. BiblioBazaar, LLC. s. 201. ISBN 0554805138.