Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 28, 2007

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket

Forbundsrepublikken Tyskland, på tysk: Bundesrepublik Deutschland, er en føderal stat bestående af 16 delstater beliggende i det vestlige mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst til Tjekkiet og Polen. Hovedstaden hedder Berlin.

Som nationalstat blev Tyskland først samlet i 1871, men det Tyskland man kender i dag går tilbage til oprettelsen af den vesttyske forbundsrepublik i 1949. I 1990 blev de tidligere østtyske delstater i DDR indlemmet i forbundsrepublikken.

Centralt beliggende har Tyskland igennem det meste af europæisk historie haft en afgørende indflydelse på kontinentets gang. I dag er landet med sine 83 millioner indbyggere det mest folkerige i EU og med sin enorme økonomiske styrke, den tredjestørste på verdensplan, og som den største eksportnation i verden, anses landet for at være motoren i den europæiske økonomi. Landet er blandt andet medlem af og en vigtig aktør i G8 og NATO. Læs mere