Dermatologi
Dermatologi (frå gresk δέρμα, derma, ‘hud’ og λογία, logia, ‘lære’) er læra om hud og sjukdomar som kan råka dette organet.[1][2] Det er eit medisinsk fagfelt med både medisinske og kirurgiske aspekt.[3][4][5] Namnet kjem frå dermologie (fransk, 1764) og seinare òg dermatologia (latin, 1777).[6]
Ein dermatolog er ein lege som har gått gjennom spesialistutdanning i dermatologi, typisk i 4 år etter medisinutdanninga, og tek for seg hudsjukdommar.[2][7]
Historie
[endre | endre wikiteksten]I 1801 opna den fyrste store skula for dermatologi ved Hôpital Saint-Louis i Paris og dei første bøkene (Willan's, 1798-1808) og atlasa (Alibert's, 1806-1814) blei trykte i same periode.[6]
Underspesialitetar
[endre | endre wikiteksten]Kosmetisk dermatologi
[endre | endre wikiteksten]Dermatologar har vore leiarar i feltet kosmetisk kirurgi.[8] Under spesialiseringa blir mange trente i bruk av blant anna Botox og laserkirurgi. Nokre dermatologar gjer mindre kosmetiske inngrep som feittsuging og ansiktsløft.[9][10][11]
Immunodermatologi
[endre | endre wikiteksten]Dette er ei spesialisering mot hudsjukdomar som blant anna Systemisk lupus erytematosus, bullos pemfigoid og pemphigus vulgaris.[12][13]
Barnedermatologi
[endre | endre wikiteksten]Legar kan kvalifisera seg for denne spesialiteten ved å gjennomføra spesialisering både som barne- og hudspesialist. Dette feltet omfattar komplekse sjukdomar for nyfødde og arvelege hudsjukdomar eller genodermatose.[14]
Kjelder
[endre | endre wikiteksten]- ↑ Random House Webster's Unabridged Dictionary. Random House, Inc. 2001. Page 537. ISBN 0-375-72026-X.
- 1 2 «What is a dermatologist?». Arkivert frå originalen 16. desember 2008. Henta 27. november 2008.
- ↑ «Dermatology Procedures - American Osteopathic College of Dermatology (AOCD)». www.aocd.org.
- ↑ «What is a dermatologist; what is dermatology. DermNet NZ». Dermnetnz.org. 15. juni 2009. Henta 28. oktober 2012.
- ↑ «What is a Dermatologist». Dermcoll.asn.au. Arkivert frå originalen 17. september 2025. Henta 28. oktober 2012.
- 1 2 Freedberg, et al. (2003). Fitzpatrick's Dermatology in General Medicine. (6. utg.). McGraw-Hill Professional. Side 3. ISBN 0-07-138076-0.
- ↑ «Welcome to the American Academy of Dermatology». www.aad.org. American Academy of Dermatology.
- ↑ James, William; Berger, Timothy; Elston, Dirk (2005). Andrews' Diseases of the Skin: Clinical Dermatology (10. utg.). Saunders. Side 895. ISBN 0-7216-2921-0.
- ↑ «Arkiverade kopian». Arkivert frå originalen 20. desember 2008. Henta 13. mars 2009.
- ↑ «Arkiverade kopian». Arkivert frå originalen 28. september 2012. Henta 28. oktober 2012.
- ↑ http://www.ucdmc.ucdavis.edu/dermatology/education/fellowship.html
- ↑ «Arkiverade kopian». Arkivert frå originalen 16. januar 2009. Henta 13. mars 2009.
- ↑ «Arkiverade kopian». Arkivert frå originalen 12. april 2009. Henta 13. mars 2009.
- ↑ «Pediatric Dermatology». Medscape. Henta 22. juni 2018.
- Denne artikkelen bygger på «Dermatologi» frå Wikipedia på svensk, den 7. juni 2026.