Enaresamisk morfologi

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Hopp til navigering Hopp til søk

Enaresamisk morfologi er oversynet over bøyingssystemet i enaresamisk.

Substantiv[endre | endre wikiteksten]

Enaresamiske substantiv blir bøygd i kasus, numerus og person (possessivsuffiks]. Samanlikna med dei samiske språka lenger vest er possessivsuffiksa mykje i bruk, for alle slags substantiv.

Kasus[endre | endre wikiteksten]

Enaresamisk har 9 kasus: Dei grammatiske kasusa er nominativ, genitiv, akkusativ og partitiv. Dei tre første blir danna som i nordsamisk, suffikset som uttrykkjer partitiv er -d. Som i nordsamisk har genitiv og akkusativ falle saman i substantivbøyinga, distinksjonen blir halde oppe berre for talord. Bruken av nominativ, genitiv og akkusativ er som for nordsamisk, bortsett frå at enaresamisk i tillegg har partitiv. På same måten som essiv skil ikkje partitiv mellom singularis og pluralis.

Lokalkasusa er illativ og lokativ, dvs. at i-kasus og frå-kasus har falle saman i enaresamisk. Dei andre kasusa er komitativ (med X), essiv ((slik) som X) og abessiv (utan X).

Enaresamisk skil mellom tostava, trestava og firestava substantiv. Dei tostava blir delt i â-, á-, o-, a-, ä-, e-, i- og u-stammar. Tabellen nedanfor viser bøyinga til 4 av stammetypane.


Kasus -i -o
Omsetjing  gut merke sokk storm
Nom sg  pärni merkkâ sukká riđo
Akk sg päärni meerhâ suhá riđo
Gen sg päärni meerhâ suhá riđo
Ill sg páárnán meerkân suukán riiđon
Lok sg päärnist meerhâst suhháást riđoost
Kom sg parnijn merháin suhháin riđoin
Abe sg pärnittáá maanine suháttáá riđottáá
Ess pärnin merkkân sukkán riđon
Par pärnid merkkâd sukkád riđod
Nom pl päärnih meerhah suháh riđoh
Gen pl parnij, paarnij merhâi, meerhâi suhái riđoi
Ill pl parnijd merháid suhháid riđoid
Lok pl paarnijn maanine suháin riđoin
Kom pl parnijguin meerhâin suháiguin riđoiguin
Abe pl parnijttáá merhâittáá suháittáá riđoittáá


Dei trestava substantiva har to stavingar i nominativ eintal, der dei kan slutte enten på vokal eller på konsonant, men bøyingsstammen er trestava. Tabellen nedanfor viser nokre av dei likestava bøyingsparadigma[1].

Pronomen[endre | endre wikiteksten]

Pronomen blir bøygd i kasus, numerus (eintal, total, fleirtal) og person. Som i alle uralske språk blir pronomena ikkje bøygd i genus, sun tyder både "han" og "ho". Tabellen viser nominativ og genitiv for alle kombinasjonar av person og numerus:

  Norsk nominativ genitiv
Første person (singular) eg mun muu
Andre person (singular) du tun tuu
Tredje person (singular) han, ho sun suu
Første person (dual) vi (to) muoi munnuu
Andre person (dual) de (to) tuoi tunnuu
Tredje person (dual) dei (to) suoi sunnuu
Første person (plural) vi mij mii
Andre person (plural) de tij tii
Tredje person (plural) dei sij sii

Her er bøyinga av eit personleg pronomen Eg/vi (dual)/vi (plural) i ulike kasus:

  Singular Dual Plural
Nominativ mun muoi mij
Genitiv-Akkusativ muu munnuu mii
Lokativ must, muste munnust mist, miste
Illativ munjin munnui mijjân
Komitativ muuin, muin munnuin, munnuuin miiguim
Abessiv muuttáá munnuuttáá miitttáá
Essiv munen munnun minen
Partitiv muđe munnud? miđe?

Verb[endre | endre wikiteksten]

Verbbøyinga i enaresamisk er avhenging av stammetype: Likestava, ulikestava, kontrakte og firestava verbstammar blir bøygd ulikt[2].

Likestava verb[endre | endre wikiteksten]

Tostava verb[endre | endre wikiteksten]

vuollâđ "å spikke"

    Eintal Total Fleirtal
Presens  1. vuolâm vyelleen vuollâp
   2. vuolah vuolâvettee vuolâvetted
  3. vuálá vuollâv vyelih
Preteritum  1. vuollim vuoláim vuolâim
   2. vuollih vuoláid vuoláid
  3. vuolâi vuoláin vuollii
Kondisjonalis  1. vuolâččim vuolâččáim vuolâččijm
   2. vuolâččih vuolâččáid vuolâččijd
  3. vuolâččij vuolâččáin vuolâččii
Potensialis  1. vyeleem vuolâžeen vuolâžep
   2. vyeleeh vuolâšvetteđ vuolâšvetteđ
  3. vuolâš vuolâžává vuolâžeh
Imperativ  1. vuállum vuálloon vuállup
   2. vuolâ vyellee vuollâđ
  3. vuálus vuállus vuállus

Firestava verb[endre | endre wikiteksten]

    Eintal Total Fleirtal
Presens  1. adelistám adelisteen adelistlep
   2. adelistáh adelistvettee adelistvetted
  3. adelist adelistev adelisteh
Preteritum  1. adelistim adelistijm adelistijm
   2. adelistih adelistijd adelistid
  3. adelistij adelistijn adelistii
Kondisjonalis  1. adelistáččim adelistáččáim adelistáččijm
   2. adelistáččih adelistáččáid adelistáččijd
  3. adelistáččij adelistáččáin adelistáččii
Potensialis  1. adelisteem adelistižeen adelistižep
   2. adelisteeh adelistišvetteđ adelistišvetteđ
  3. adelistiš adelistižává adelistižeh
Imperativ  1. adelistum adelistoon adelistop
   2. adelist adelistee adelisteđ
  3. adelistos adelistos adelistos

Ulikestava verb[endre | endre wikiteksten]

Ulikestava verb kan bli delt inn i fire ulike grupper basert på stammeendringa dei gjennomgår.

Døme: vyejettiđ "å jage".

Desse verba har i tredje person eintal kort første staving men lang vokal i andre staving. I bøyingsstammane med eit suffiks blir vokalen i andre staving forkorta, mens den blir halde uforandra i suffikslause former og i former der suffikset er tostava (vettee, vetted).


    Eintal Total Fleirtal
Presens  1. vyejettâm vyejetteen vyejettep
   2. vyejettâh vyejeetvettee vyejeetvetted
  3. vyejeet vyejettává vyejetteh
Preteritum  1. vyejettim vyejettáim vyejettijm
   2. vyejettih vyejettáid vyejettijd
  3. vyejettij vyejettáin vyejettii
Kondisjonalis  1. vyejettiččim vyejettiččijm vyejettiččijm
   2. vyejettiččih vyejettiččijd vyejettiččijd
  3. vyejettičij vyejettiččijn vyejettiččii
Potensialis  1. vyejettežžeem vyejettežžeen vyejettežžep
   2. vyejettežžeeh vyejettešvettee vyejettešvetteđ
  3. vyejettâš vyejettâžžâv vyejettežeh
Imperativ  1. vyjettum vyjettoon vyjettop
   2. vyejeet vyejettee vyejettiđ
  3. vyejuettus vyejuettus vyejuettus

Kontrakte verb[endre | endre wikiteksten]

Døme: čokkáđ "å sitje".

Desse verba har uforandra stamme, men den lange vokalen i andre staving blir forkorta foran suffiks på i eller j, og i 1. person fleirtal.

    Eintal Total Fleirtal
Presens  1. čokkáám čokkájeen čokkáp
   2. čokkááh čokkáávettee čokkáávetted
  3. čokkáá čokkááv čokkájeh
Preteritum  1. čokkájim čokkáim čokkáim
   2. čokkájih čokkááid čokkáid
  3. čokkái čokkáin čokkájii

Fotnotar[endre | endre wikiteksten]

  1. Kjelde: Giellateknos paradigmegenerator for enaresamisk
  2. Verbparadigma i dette avsnittet er henta frå Morottaja 2007

Litteratur[endre | endre wikiteksten]

  • Morottaja, Matti 2007:  Anarâškielâ ravvuuh. Helsinki: Kotimaisten kielten tutkimuskeskus.
  • Olthuis, Marja-Liisa. Kielâoppâ. [Inari] : Sämitigge, 2000.