Enaresamisk morfologi

Enaresamisk morfologi er oversynet over bøyingssystemet i enaresamisk.

Substantiv

Enaresamiske substantiv blir bøygd i kasus, numerus og person (possessivsuffiks]. Samanlikna med dei samiske språka lenger vest er possessivsuffiksa mykje i bruk, for alle slags substantiv.

Kasus

Enaresamisk har 9 kasus: Dei grammatiske kasusa er nominativ, genitiv, akkusativ og partitiv. Dei tre første blir danna som i nordsamisk, suffikset som uttrykkjer partitiv er -d. Som i nordsamisk har genitiv og akkusativ falle saman i substantivbøyinga, distinksjonen blir halde oppe berre for talord. Bruken av nominativ, genitiv og akkusativ er som for nordsamisk, bortsett frå at enaresamisk i tillegg har partitiv. På same måten som essiv skil ikkje partitiv mellom singularis og pluralis.

Lokalkasusa er illativ og lokativ, dvs. at i-kasus og frå-kasus har falle saman i enaresamisk. Dei andre kasusa er komitativ (med X), essiv ((slik) som X) og abessiv (utan X).

Enaresamisk skil mellom tostava, trestava og firestava substantiv. Dei tostava blir delt i â-, á-, o-, a-, ä-, e-, i- og u-stammar. Tabellen nedanfor viser bøyinga til 4 av stammetypane.

Kasus	-i	-â	-á	-o
Omsetjing	gut	merke	sokk	storm
Nom sg	pärni	merkkâ	sukká	riđo
Akk sg	päärni	meerhâ	suhá	riđo
Gen sg	päärni	meerhâ	suhá	riđo
Ill sg	páárnán	meerkân	suukán	riiđon
Lok sg	päärnist	meerhâst	suhháást	riđoost
Kom sg	parnijn	merháin	suhháin	riđoin
Abe sg	pärnittáá	maanine	suháttáá	riđottáá
Ess	pärnin	merkkân	sukkán	riđon
Par	pärnid	merkkâd	sukkád	riđod
Nom pl	päärnih	meerhah	suháh	riđoh
Gen pl	parnij, paarnij	merhâi, meerhâi	suhái	riđoi
Ill pl	parnijd	merháid	suhháid	riđoid
Lok pl	paarnijn	maanine	suháin	riđoin
Kom pl	parnijguin	meerhâin	suháiguin	riđoiguin
Abe pl	parnijttáá	merhâittáá	suháittáá	riđoittáá

Dei trestava substantiva har to stavingar i nominativ eintal, der dei kan slutte enten på vokal eller på konsonant, men bøyingsstammen er trestava. Tabellen nedanfor viser nokre av dei likestava bøyingsparadigma.

Pronomen

Pronomen blir bøygd i kasus, numerus (eintal, total, fleirtal) og person. Som i alle uralske språk blir pronomena ikkje bøygd i genus, sun tyder både "han" og "ho". Tabellen viser nominativ og genitiv for alle kombinasjonar av person og numerus:

	Norsk	nominativ	genitiv
Første person (singular)	eg	mun	muu
Andre person (singular)	du	tun	tuu
Tredje person (singular)	han, ho	sun	suu
Første person (dual)	vi (to)	muoi	munnuu
Andre person (dual)	de (to)	tuoi	tunnuu
Tredje person (dual)	dei (to)	suoi	sunnuu
Første person (plural)	vi	mij	mii
Andre person (plural)	de	tij	tii
Tredje person (plural)	dei	sij	sii

Her er bøyinga av eit personleg pronomen Eg/vi (dual)/vi (plural) i ulike kasus:

	Singular	Dual	Plural
Nominativ	mun	muoi	mij
Genitiv-Akkusativ	muu	munnuu	mii
Lokativ	must, muste	munnust	mist, miste
Illativ	munjin	munnui	mijjân
Komitativ	muuin, muin	munnuin, munnuuin	miiguim
Abessiv	muuttáá	munnuuttáá	miitttáá
Essiv	munen	munnun	minen
Partitiv	muđe	munnud?	miđe?

Verb

Verbbøyinga i enaresamisk er avhenging av stammetype: Likestava, ulikestava, kontrakte og firestava verbstammar blir bøygd ulikt.

Likestava verb

Tostava verb

vuollâđ "å spikke"

		Eintal	Total	Fleirtal
Presens	1.	vuolâm	vyelleen	vuollâp
	2.	vuolah	vuolâvettee	vuolâvetted
	3.	vuálá	vuollâv	vyelih
Preteritum	1.	vuollim	vuoláim	vuolâim
	2.	vuollih	vuoláid	vuoláid
	3.	vuolâi	vuoláin	vuollii
Kondisjonalis	1.	vuolâččim	vuolâččáim	vuolâččijm
	2.	vuolâččih	vuolâččáid	vuolâččijd
	3.	vuolâččij	vuolâččáin	vuolâččii
Potensialis	1.	vyeleem	vuolâžeen	vuolâžep
	2.	vyeleeh	vuolâšvetteđ	vuolâšvetteđ
	3.	vuolâš	vuolâžává	vuolâžeh
Imperativ	1.	vuállum	vuálloon	vuállup
	2.	vuolâ	vyellee	vuollâđ
	3.	vuálus	vuállus	vuállus

Firestava verb

		Eintal	Total	Fleirtal
Presens	1.	adelistám	adelisteen	adelistlep
	2.	adelistáh	adelistvettee	adelistvetted
	3.	adelist	adelistev	adelisteh
Preteritum	1.	adelistim	adelistijm	adelistijm
	2.	adelistih	adelistijd	adelistid
	3.	adelistij	adelistijn	adelistii
Kondisjonalis	1.	adelistáččim	adelistáččáim	adelistáččijm
	2.	adelistáččih	adelistáččáid	adelistáččijd
	3.	adelistáččij	adelistáččáin	adelistáččii
Potensialis	1.	adelisteem	adelistižeen	adelistižep
	2.	adelisteeh	adelistišvetteđ	adelistišvetteđ
	3.	adelistiš	adelistižává	adelistižeh
Imperativ	1.	adelistum	adelistoon	adelistop
	2.	adelist	adelistee	adelisteđ
	3.	adelistos	adelistos	adelistos

Ulikestava verb

Ulikestava verb kan bli delt inn i fire ulike grupper basert på stammeendringa dei gjennomgår.

Døme: vyejettiđ "å jage".

Desse verba har i tredje person eintal kort første staving men lang vokal i andre staving. I bøyingsstammane med eit suffiks blir vokalen i andre staving forkorta, mens den blir halde uforandra i suffikslause former og i former der suffikset er tostava (vettee, vetted).

		Eintal	Total	Fleirtal
Presens	1.	vyejettâm	vyejetteen	vyejettep
	2.	vyejettâh	vyejeetvettee	vyejeetvetted
	3.	vyejeet	vyejettává	vyejetteh
Preteritum	1.	vyejettim	vyejettáim	vyejettijm
	2.	vyejettih	vyejettáid	vyejettijd
	3.	vyejettij	vyejettáin	vyejettii
Kondisjonalis	1.	vyejettiččim	vyejettiččijm	vyejettiččijm
	2.	vyejettiččih	vyejettiččijd	vyejettiččijd
	3.	vyejettičij	vyejettiččijn	vyejettiččii
Potensialis	1.	vyejettežžeem	vyejettežžeen	vyejettežžep
	2.	vyejettežžeeh	vyejettešvettee	vyejettešvetteđ
	3.	vyejettâš	vyejettâžžâv	vyejettežeh
Imperativ	1.	vyjettum	vyjettoon	vyjettop
	2.	vyejeet	vyejettee	vyejettiđ
	3.	vyejuettus	vyejuettus	vyejuettus

Kontrakte verb

Døme: čokkáđ "å sitje".

Desse verba har uforandra stamme, men den lange vokalen i andre staving blir forkorta foran suffiks på i eller j, og i 1. person fleirtal.

		Eintal	Total	Fleirtal
Presens	1.	čokkáám	čokkájeen	čokkáp
	2.	čokkááh	čokkáávettee	čokkáávetted
	3.	čokkáá	čokkááv	čokkájeh
Preteritum	1.	čokkájim	čokkáim	čokkáim
	2.	čokkájih	čokkááid	čokkáid
	3.	čokkái	čokkáin	čokkájii

Litteratur

• Morottaja, Matti 2007:  Anarâškielâ ravvuuh. Helsinki: Kotimaisten kielten tutkimuskeskus.

• Morottaja, Petter & Marja-Liisa Olthuis 2022: Inarinsaamen taivutusoppi. Inari: Sämitigge.
• Olthuis, Marja-Liisa 2000: Kielâoppâ. [Inari] : Sämitigge.