Hopp til innhald

Robert Fayrfax

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Robert Fayrfax
Fødd23. april 1464
FødestadDeeping Gate i Lincolnshire i England
Død24. oktober 1521 (57 år)
DødsstadSt. Albans i England
OpphavKongeriket England
SjangerRenessansemusikk

Robert Fayrfax (23. april 146424. oktober 1521) var ein engelsk komponist i renessansen, rekna for å vere den viktigaste under regjeringstidene til kong Henrik VII og Henrik VIII av England.

Han vart fødd i Deeping Gate i Lincolnshire.[1] Han fekk støtte av den leiande kulturpersonen i hoffet til kong Henrik VII, mora til kongen, Lady Margaret Beaufort (1443-1509).[2] Han vart ein gentleman i Chapel Royal den 6. desember 1497.[3] Han fekk ei hoffstilling i Free Chapel ved Snodhill Castle, ei stilling som eit år seinare vart gjeven til Robert Cowper, ein annan gentleman. Han skal så ha vorte organist i St Albans Abbey frå 1498 til 1502.[3] Fayrfax tok Mus.B. frå Cambridge i 1501 og ein doktorgrad i 1504;[4] han fekk seinare ei doktorgrad til frå Oxford (ved innlemming) i 1511.[3] Han vart medlem av brorskapet St Nicholas i 1502. På byrjinga av regjeringstida til Henrik VIII i 1509 fekk Fayrfax livrente i ein gard i Hampshire og han vart seinare 'Poor Knight of Windsor' (med ei livstidsløn på tolv pennies dagen) den 10. september 1514.[5] Han hadde òg to religiøse yrke, som han begge slutta i.[5] Han fekk betalt for klede av staten og for opplæring av korgutar.[5] Frå 1516 og dei fire neste åra presenterte han komposisjonane sine for kongen og fekk god løn for dette.[5] I 1520 leia han Chapel Royal i statsbesøkt til Frankrike med Field of the Cloth of Gold. Han døydde i 1521, truleg ved St. Albans der han vart gravlagd.[1]

Verk og påverknad

[endre | endre wikiteksten]

Av dei overlevande verka hans finst seks messer, to magnificatar, tretten motettar, ni fleirstemmige songar og to instrumentalstykke.[5] Messene hans omfatta «oppgåva» for doktoravhandlinga, messa Oh quam glorifica.[3] Ei av messene, Regali ex progenie vart kopiert ved King's College Cambridge og tre (Salve regina, Regali Magnificat og den uferdige Ave lumen gratiae) finst i Eton Choirbook.[3] Ei av messene, O bone Jesu, bestilt av Lady Margaret Beaufort, vert rekna som den første parodimessa.[5]

Han har vorte skildra som «den leiande personen i den musikalske verksemda i sine dagar»[3] og «den mest beundra komponisten i sin generasjon».[6] Verka hans påverka mange seinare komponistar, som John Taverner (1490–1545) og Thomas Tallis (1505–85).[3]

  1. 1 2 D. M. Randel, The Harvard Biographical Dictionary of Music (Cambridge MA, Harvard University Press, 1996), s. 262.
  2. J. Haar, European music, 1520-1640 (Woodbridge: Boydell, 2006), s. 490.
  3. 1 2 3 4 5 6 7 J. Caldwell, The Oxford History of English Music vol. 1 (Oxford: Oxford University Press, 1998), s. 210.
  4. Fairfax, Robert i Venn, J. & J. A., Alumni Cantabrigienses, Cambridge University Press, 10 bind, 1922–1958.
  5. 1 2 3 4 5 6 D. M. Greene, Greene's Biographical Encyclopedia of Composers (Reproducing Piano Roll Fnd., 1985), s. 25.
  6. H. Benham, John Taverner: His Life and Music (Aldershot: Ashgate, 2003), s. 66.

Bakgrunnsstoff

[endre | endre wikiteksten]