Smaagutternes Nationalsang

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Hopp til navigering Hopp til søk

«Smaagutternes Nationalsang» er eit dikt skrive av Henrik Wergeland. Opningsorda er «Nationalsang Vi ere en Nation, vi med ». Diktet vart trykt, i bladet For Arbeidsklassen i 1841.[1]

Teksten gjev uttrykk for Wergeland sitt ønskje om at nasjonaldagen skal vere barnas dag. Melodien vert tilskriven André Grétry. Wergeland skreiv fleire dikt i dette versemålet og dermed til denne melodien, som «For Fædrelandet» og «Det er min Sjel en frydfuld Trang». Same versemål og melodi er bruka i Johan Nordal Bruns nasjonalsong frå 1770-åra, «For Norge, Kiempers Fødeland». Dei tre fyrste strofene i diktet er prenta inn på baksida av det norske førarkortet, frå og med januar 2013.[2]

Songtekst[endre | endre wikiteksten]

1.

Vi ere en Nation vi med,
vi Smaa en Alen lange:
et Fædreland vi frydes ved;
og Vi, Vi ere mange.
Vort Hjerte veed, vort Øje seer,
hvor godt og vakkert Norge er,
vor Tunge kan en Sang blandt fleer
av Norges Æressange.

2.

Meer grønt er Græsset intetsteds,
meer fuldt af Blomster vævet,
end i det Land, hvor jeg tilfreds
hos Far og Mor har levet.
Jeg vil det elske til min Død,
ei bytte det, hvor jeg er fød,
om man et Paradis mig bød
om af Palmer oversvævet.

3.

Hvor er vel Himlen mere blaa?
Hvor springe vel saa glade
de Bække, som i Engen gaa
for Blomsterne at bade?
Selv Vinteren jeg frydes ved,
saa Hvid og klar som strøet med
al Stjernehimlens Herlighed
og hvide Liljeblade.

4.

Jeg ikke vil for fremmed Vaar
min norske Vinter bytte,
og fremmed Slot ei nær forslaar
imot min Faders hytte.
Han siger, han er der saa fri.
Det ei saa nøje fatte Vi;
men noget godt er vist deri,
som værd er at beskytte.

5.

Gid jeg da snart maa blive stor —
- jeg har saa længe biet —
at tappert jeg kan verne for
min Faders dyre Frihed!
Og skulde Nogen vel med Magt
faa Fædrelandet ødelagt?
Hvert Liv, min Fader jo har sagt,
er til dets Frelse viet.

6.

Det leve da som Gran og Fyr,
de sterke, eviggrønne!
som Stjernene bak sine Sky’r
er altid like skjønne!
Kom Vaar og Høst, som altid før,
med Blomster for min Moders Dør,
med gyldent Korn paa Faders Stør,
som vil du dem belønne!

Kjelder[endre | endre wikiteksten]