Transkjønn

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Prideflagg som representerer transpersonar.

Transkjønna personar har ein kjønnsidentitet eller eit kjønnsuttrykk som skil med kjønnet dei vart tillagt ved fødsel.[1][2][3] Transkjønn har dels overlappande tyding med transseksuell og kjønnsinkongruens. Omgrepet femner i tillegg til personar med kjønnsidentitet motsett den tildelt ved fødsel (transmenn og transkvinner) også personar som overskrid eller rører seg mellom feminin og maskulin og lever parallelt med, og ikkje innanfor, tokjønnsmodellen.[2][4][5] Andre definisjonar av transkjønn har med personar som tilhøyrer eit tredje kjønn, eller ser transkjønna som det tredje kjønnet.[6][7]

Å definere seg som transkjønna seier ingenting om seksuell legning:[8] transkjønna har same legningsspekteret som hine og kan definere seg som heteroseksuelle, homoseksuelle, biseksuelle, panseksuelle, aseksuelle, eller avstå frå å setje noko merkelapp på den seksuelle legninga si. Omgrepet transkjønn femner ikkje intersex, ein term som vert brukt om personar som er fødd med fysiske kjønnskarateristika som ikkje passar med den typiske tokjønnsmodellen av kvinnelege og mannlege kroppar.[9] Ein annan term som vert brukt om kjønnsidentitet er cis-kjønn, eit omgrep som vert brukt om personar med kjønnsidentitet eller kjønnsuttrykk som svarer til kjønnet dei var tillagt ved fødsel.

Mange transkjønna opplever kjønnsdysfori, altså sterk kvide på grunn av mangel på samsvar mellom kroppslege eigenskapar og identitet, og somme vender seg til lækjarar og helsetenester for å få medisinsk hjelp i form av hormonterapi, kjønnsstadfestande kirurgi eller psykoterapi.[10] Det er ikkje alle transkjønna personar som ønskjer slik behandling, medan andre ikkje kan få det av helsemessige grunnar eller fordi dei ikkje har råd.[10][11]

Det er utbreidd diskriminering av transkjønna i arbeidslivet[12] og når det gjeld tilgang til offentlege tilbod[13] og helsetenester.[14] Mange stader har ikkje transkjønna lovvern mot diskriminering.[15]

Lovgjeving[endre | endre wikiteksten]

Camille Cabral, ein fransk transaktivist på ein demonstrasjon i Paris i 2005.

I somme land legg lovverket til rette for at folk kan endre juridisk kjønn og namn slik at det speglar kjønnsidentiteten deira. Kva som kravst for at ein skal få gjere det ymsar frå klår, formell diagnose av transseksualisme til ein diagnose av kjønnsidentitetsforstyrring, til at ein lækjar går god for at personen treng å skifte juridisk kjønn eller har annan kjønnsrolle.[16] I Noreg er det frå 1. juli 2016 opp til ein sjølv å avgjere om ein skal skifte juridisk kjønn. Før 2016 måtte ein diagnostiserast, gjennomgå medisinsk behandling og late seg sterilisere/kastrere for å få byte juridisk kjønn.[17]

Kjelder[endre | endre wikiteksten]

  1. Terry Altilio, Shirley Otis-Green (2011). Oxford Textbook of Palliative Social Work. Oxford University Press. s. 380. ISBN 0199838275. Arkivert frå originalen den December 1, 2016. Henta April 12, 2016. «Transgender is an umbrella term for people whose gender identity and/or gender expression differs from the sex they were assigned at birth (Gay and Lesbian Alliance Against Defamation [GLAAD], 2007).» 
  2. 2,0 2,1 Craig J. Forsyth, Heith Copes (2014). Encyclopedia of Social Deviance. Sage Publications. s. 740. ISBN 1483364690. Arkivert frå originalen den December 1, 2016. Henta April 12, 2016. «Transgender is an umbrella term for people whose gender identities, gender expressions, and/or behaviors are different from those culturally associated with the sex to which they were assigned at birth.» 
  3. Marla Berg-Weger (2016). Social Work and Social Welfare: An Invitation. Routledge. s. 229. ISBN 1317592026. Arkivert frå originalen den December 1, 2016. Henta April 12, 2016. «Transgender: An umbrella term that describes people whose gender identity or gender expression differs from expectations associated with the sex assigned to them at birth.» 
  4. Gay and Lesbian Alliance Against Defamation. "GLAAD Media Reference Guide – Transgender glossary of terms" Arkivert 2012-05-30 ved Wayback Machine., "GLAAD", USA, May 2010. Retrieved 2011-02-24. "An umbrella term for people whose gender identity and/or gender expression differs from what is typically associated with the sex they were assigned at birth."
  5. Bilodeau, Brent (2005). «Beyond the Gender Binary: A Case Study of Two Transgender Students at a Midwestern Research University». Journal of Gay & Lesbian Issues in Education 3 (1): 29–44. doi:10.1300/J367v03n01_05.  "Yet Jordan and Nick represent a segment of transgender communities that have largely been overlooked in transgender and student development research – individuals who express a non-binary construction of gender[.]"
  6. Susan Stryker, Stephen Whittle, The Transgender Studies Reader (ISBN 1-135-39884-4), page 666: "The authors note that, increasingly, in social science literature, the term "third gender" is being replaced by or conflated with the newer term "transgender."
  7. Joan C. Chrisler, Donald R. McCreary, Handbook of Gender Research in Psychology, volume 1 (2010, ISBN 1-4419-1465-X), page 486: "Transgender is a broad term characterized by a challenge of traditional gender roles and gender identity[. ...] For example, some cultures classify transgender individuals as a third gender, thereby treating this phenomenon as normative."
  8. «Sexual orientation, homosexuality and bisexuality». American Psychological Association. Arkivert frå originalen August 8, 2013. Henta August 10, 2013. 
  9. «Free & Equal Campaign Fact Sheet: Intersex» (PDF). United Nations Office of the High Commissioner for Human Rights. 2015. Arkivert (PDF) frå originalen den March 4, 2016. Henta March 28, 2016. 
  10. 10,0 10,1 Victoria Maizes, Integrative Women's Health (2015, ISBN 0190214805), page 745: "Many transgender people experience gender dysphoria—distress that results from the discordance of biological sex and experienced gender (American Psychiatric Association, 2013). Treatment for gender dysphoria, considered to be highly effective, includes physical, medical, and/or surgical treatments [...] some [transgender people] may not choose to transition at all."
  11. «Understanding Transgender People FAQ». National Center for Transgender Equality. 1 May 2009. Arkivert frå originalen den 22 April 2016. Henta 20 April 2016. 
  12. Lombardi, Emilia L.; Anne Wilchins, Riki; Priesing, Dana; Malouf, Diana (October 2008). «Gender Violence: Transgender Experiences with Violence and Discrimination». Journal of Homosexuality 42 (1): 89–101. PMID 11991568. doi:10.1300/J082v42n01_05. 
  13. Gay and Lesbian Alliance Against Defamation. "Groundbreaking Report Reflects Persistent Discrimination Against Transgender Community" Arkivert 2011-08-03 ved Wayback Machine., GLAAD, USA, February 4, 2011. Retrieved 2011-02-24.
  14. Bradford, Judith; Reisner, Sari L.; Honnold, Julie A.; Xavier, Jessica (2013). «Experiences of Transgender-Related Discrimination and Implications for Health: Results From the Virginia Transgender Health Initiative Study». American Journal of Public Health 103 (10): 1820–1829. PMC 3780721. PMID 23153142. doi:10.2105/AJPH.2012.300796. 
  15. Whittle, Stephen. "Respect and Equality: Transsexual and Transgender Rights." Routledge-Cavendish, 2002.
  16. Currah, Paisley; M. Juang, Richard; Minter, Shannon Price (eds.) (2006). Transgender Rights. Minnesota University Press. s. 51–73. ISBN 0-8166-4312-1Mal:Inconsistent citations 
  17. Endring av juridisk kjønn, «Endring av juridisk kjønn», helsenorge.no

Bakgrunnsstoff[endre | endre wikiteksten]

Vidare lesnad[endre | endre wikiteksten]

  • Kristin Fridtun: Kjønn og ukjønn : ordhistoriske essay, Samlaget 2015, ISBN 9788252188196
  • Elsa Almås og Esben Ester Pirelli Benestad: Kjønn i bevegelse, Universitetsforlaget 2007, ISBN 9788215000763