Wikipedia:Dagens danske artikkel/1. august 2005

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Amagerkone fra Dragør
Amagerkone fra Dragør

Amager er en ø i Øresund på 96,29 km² tæt på Sjællands østkyst. Den er forbundet med Sjælland via broerne Knippelsbro, Langebro, Sjællandsbroen og Kalvebodbroerne. Derudover er øen forbundet med Sverige via Øresundsbroen - fra Kastrup på Amager til Lernacken syd for Malmø.

En beboer på Amager hedder en amagerkaner, og der bruges tid på at finde ud af, om man er "ægte" amagerkaner. Der var 158.224 af dem den 1. januar 2005, hvilket gør øen til Danmarks tættest befolkede.

Øen består mest af lavt frugtbart land. Amager er i det 20. århundrede gjort større ved inddæmning af Kalveboderne. Nu er det meste af Amager bymæssigt bebygget, selvom Dragør og Kastrup stadig har landbrug, skov og naturområder. På øen ligger blandt andet Københavns Lufthavn, Københavns Universitet Amager , IT-Universitetet i København, Ørestad, Danmarks Biblioteksskole, Bella Center og meget mere.