Wikipedia:Dagens danske artikkel/21. juli 2005

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Astronauten Buzz Aldrin på Månen
Astronauten Buzz Aldrin på Månen

Idag for 36 år siden satte det første menneske foden på Månens overflade. Rumfart betegner rejser eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner. Mennesket har i umindelige tider drømt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur.

Konstantin Tsiolkovsky (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. århundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i særdeleshed raketmotoren.

Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forløberen for V2-raketten, fra Peenemünde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militære anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen.

Det første menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 ombord på Vostok 1, mens Neil Armstrong satte foden på Månens overflade den 21. juli 1969.