Wikipedia:Dagens danske artikkel/7. juli 2005

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
En Stirlingmotor og generator med 55 kW elektrisk effekt-output.
En Stirlingmotor og generator med 55 kW elektrisk effekt-output.

En Stirlingmotor er en varmekraftmaskine, som kan konstrueres, så den kan anvendes som varmepumpe og/eller mekanisk generator.

Stirlingmotoren er en ekstern forbrændingsstempelmotor opfundet i 1816 af Reverend Robert Stirling og ingeniør James Stirling. Opfindernes mål var dengang at skabe et sikrere alternativ til dampmaskiner, hvis kedler ofte eksploderede pga. for højt damptryk og primitive materialer. Stirlingmotorer konverterer enhver temperaturforskel direkte til mekanisk bevægelse.

Kort forklaret virker Stirlingmotoren ved, at man skubber en indesluttet mængde gas (luft, helium...) mellem et kammer hvor gassen opvarmes og et kammer hvor gassen afkøles. Som bekendt vil varm luft udvide sig - og trække sig sammen når det afkøles, i forhold til omgivelsernes luft. Dette benyttes via stempler til at skubbe og trække i stempelstænger og herved kan mekanisk energi udvindes.