Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 21, 2020

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Hopp til navigering Hopp til søk
Nørrebro Station

Nørrebro er en bydel i København. Bydelen er ikke blot den mest folkerige bydel i hovedstaden, men også den mest befolkningstætte; her bor 19.500 personer pr. km2.

Nørrebro, som den kendes i dag, begyndte først at tage form, da Københavns volde blev nedlagt i 1850'erne. Siden udviklede bydelen sig til et typisk arbejderkvarter med tæt karrébebyggelse og spredt industri. I dag har Nørrebro et kosmopolitisk og multikulturelt tilsnit, idet en betydelig del af indbyggerne er studerende, kunstnere eller har en anden etnisk baggrund end dansk. Gennem de sidste ti år har flere dele af Nørrebro fået et varieret kulturliv med mange caféer, tøjbutikker og restauranter, der ligger side om side med shawarmabarer og halalslagtere.

Denne udvikling står dog i kontrast til andre dele af bydelen, der stadig kæmper med sociale problemer og lav erhvervsfrekvens. Området Mjølnerparken udgør således et af Københavns Kommunes tre særligt udsatte almene boligområder (ghettoer). Læs mere