Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 3, 2018

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Jan Ullrich, 2006

Jan Ullrich (født 1973) er en tidligere professionel tysk cykelrytter. Ullrich blev et ikon for Tour de France i anden halvdel af 1990'erne og til midt i 2000'erne - kendt for den markante lyserøde T-Mobile cykeltrøje. Jan Ullrich kørte sammen med Bjarne Riis på det daværende tyske cykelhold Team Telekom.

International cykelsport lagde mærke til Ullrich første gang i 1993, da han blev verdensmester i landevejsløb for amatører. I 1994 vandt Ullrich, 20 år gammel, bronze ved VM i enkeltstart. Siden fulgte en stribe topresultater – blandt andet sejren i Tour de France 1997 og i Vuelta a España 1999. Han blev verdensmester i enkeltstart i 1999 og i 2001. Herudover vandt Ullrich, blandt de største resultater, i 2000 en guldmedalje og en sølvmedalje ved OL i Sydney.

Som flere andre topryttere fra denne periode endte også Ullrichs karriere med en dom for bloddoping, og hans resultater blev annulleret fra 1. maj 2005. I februar 2007 trak han sig endegyldigt tilbage som professionel cykelrytter. Læs mere