Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 45, 2018

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Billeder fra 1. Verdenskrig.

1. Verdenskrig var en global militær konflikt, der varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt sted på slagmarker hovedsageligt i Europa, men også i Mellemøsten, Afrika og sporadisk i Sydøstasien. Krigen kostede over ni millioner menneskeliv og blev dermed en af de blodigste konflikter i verdenshistorien.

Krigen blev udløst af mordet i Sarajevo den 28. juni 1914 på den østrig-ungarske tronfølger, Franz Ferdinand. Dette mord udløste krig mellem Østrig-Ungarn og Serbien og efterfølgende en række krigserklæringer forårsaget af den indgroede mistillid, de indviklede europæiske alliancesystemer havde opbygget til hinanden. Dermed udløstes de store spændinger, Europa på denne tid var præget af, og af mange blev krigen derfor set som en lettelse, der kunne tage trykket af stormagternes provokationer over for hinanden. Man forventede i alle lande, at krigen ville være overstået i løbet af blot et par måneder.

Konsekvenserne af krigen var enorme. Østrig-Ungarn og det Osmanniske Rige opløstes og blev erstattet af en række mindre østeuropæiske stater. Tyskland blev omdannet fra monarki til republik og måtte afgive landområder til Frankrig. Oktoberrevolutionen i Rusland skabte den første kommunistiske stat i verden. Fredsslutningen formåede ikke at afslutte landenes iboende stridigheder, der havde været årsagen til krigen. Krigen og fredsslutningen blev derfor en slags forløber for en endnu større katastrofe, 2. verdenskrig. Læs mere