Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 51, 2016

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Et af de fire billeder i serien Pigen fra Andros

Pigen fra Andros er en serie på fire oliemalerier skabt af den danske kunstner N.A. Abildgaard i perioden 1801-1804.

Abildgaards serie er baseret på en kærlighedskomedie fra år 166 f. Kr. af den romerske digter Terents, og er skabt samtidig med, at Abildgaard udviklede et kærlighedsforhold til Juliane Marie Hauch, som blev hans anden hustru, et forhold der gav hans kunst en ny retning, hvor han begyndte at beskæftige sig med forskellige sider af kærlighedslivet som tematik. Komediens handling er indviklet og svær at få styr på, men Abildgaard har trukket nogle bestemte scener frem og flettet sin private kærlighedshistorie sammen med komediens.

De fire billeder hang som en art bryllupsgave til hustruen på væggene i parrets embedsbolig i Kunstakademiet på Charlottenborg (hvor Abildgaard var professor). De fire værker er daterede med hver sit årstal. Serien synes dog at være tænkt som helhed fra starten. Læs mere