Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 20, 2008

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Arvehyldningen i 1660

Perioden 1660–1814 i Danmarks historie indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning for historiens senere forløb i Danmark. I 1660 mistede Danmark definitivt Skånelandene i kølvandet på Svenskekrigene. Dette medvirkede samtidig til indførelsen af enevælden året efter.

Mod periodens slutning var Danmark involveret i Napoleonskrigene, der kulminerede med, at Sverige overtog Norge, og at Danmark gik statsbankerot.

I den mellemliggende periode lå landet i krig med specielt Sverige om herredømmet over Skånelandene og Nordtyskland. Også medhertugerne af Slesvig-Holsten, de såkaldte gottorpere, voldte Danmark store problemer, men disse blev endelig løst på fredelig vis i 1773. Under den sindssyge kong Christian 7. blev styret overtaget af skiftende personer, inden hans søn, kronprins Frederik, satte sig tungt på magten de sidste 24 år af sin fars regeringstid. Læs mere