Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 25, 2008

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Hopp til navigering Hopp til søk
To Sea Harriers udfører Vertical Landing. Denne flytype var involveret i kamphandlinger for første gang i Falklandskrigen

Falklandskrigen var en uerklæret krig mellem Argentina og Storbritannien vedrørende Falklandsøerne. Kampene fandt sted mellem 2. april og 14. juni 1982. (benævnt Guerra del Atlántico Sur i Argentina). Trods et overraskelsesangreb af argentinerne generobrede briterne øerne og disse forblev i overensstemmelse med beboernes ønske under britisk overhøjhed. I Argentina medførte afslutningen af krigen militærjuntaens fald og genindførelsen af demokrati. I Storbritannien sikrede den militære sejr, at Margaret Thatcher blev genvalgt ved det ordinære valg i 1983. Ligeledes blev Royal Navy reddet fra de massive nedskæringer, der blev planlagt før krigen.

Ejerskabet af Falklandsøerne havde i lang tid været omstridt. I det 18. århundrede var det Frankrig, som først gjorde krav på øerne ved bosættelse. Spanien smed dem ud, men overførte efterfølgende øerne til Storbritannien. Øerne forblev dog uden bosættelse, og briternes krav bortfaldt. Argentina opnåede uafhængighed fra Spanien i 1816, og en argentinsk bosættelse på Falklandsøerne (Islas Malvinas) fandt herefter sted 6. november 1820. Den 3. januar 1833 fjernede Royal Navy bosættelsen og øerne blev befolket af britere. Argentina har siden da fremsat territorialkrav på øerne. Læs mere