Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 3, 2010

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Gennembrud af Unionens blokade via Mississippi, 16. april 1863, et moment i Vicksburg-kampagnen

Vicksburg-kampagnen var en række manøvrer og slag i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. De havde for Unionen til formål at erobre fæstningsbyen Vicksburg, som havde kontrollen over det sidste stykke af Mississippifloden, der var på Konføderationens hænder. Unionens Army of the Tennessee under generalmajor Grant opnåede kontrol over floden ved at erobre denne fæstning og besejre generalløjtnant Pembertons styrker, der var placeret der.

Felttoget bestod af en mange vigtige flådeoperationer, troppebevægelser, fejlslagne forsøg og 11 slag, som blev udkæmpet i perioden mellem den 26. december 1862 og 4. juli 1863. Militærhistorikere deler felttoget op i to faser bestående af indledende operationer mod Vicksburg (december 1862 - januar 1863) samt Grants operationer mod Vicksburg (marts - juli 1863). Læs mere