Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 41, 2005

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket

EU's historie starter i 1951 med underskrivelsen af Traktaten om Det europæiske kul- og stålfællesskab (EKSF/ECSC), og året senere, den 25. juli 1952 trådte det i kraft. Dette var et samarbejde der gik ud på at Frankrig og Tyskland slog deres administration af kul- og stålindustrien sammen. De fik Italien og Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og Luxembourg) med. Dette samarbejde, som blev ledet af initiativtageren Jean Monnet, skulle blive forløberen til det vi i dag kender som EU.

Den 26. marts 1957 underskrev de samme seks lande, der oprettede Kul- og stålfællesskabet, den traktat som skulle blive en af de mest berømte i moderne europæisk historie, Rom-traktaten. Denne traktat blev en stor økonomisk fordel for medlemslandene, da den førte til at handelen mellem dem øgedes med næsten tredive procent blot i løbet af de første år. Meget af grundlaget for dette opsving i handelen, lå i oprettelsen af Det europæiske økonomiske fællesskab (EØF/EEC).