Wikipedia:Dagens danske artikkel/3. august 2005
Brev (af latin brevis, kort), er i almindeligvis betegnelsen for en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person. Indenfor postvæsenet betegner brev en forsendelsesart. Post Danmark opererer med forskellige brevtyper (standardbrev, storbrev og maxibrev), hvor forsendelsen for at kunne kaldes et brev højst må veje to kg, være højst 60 cm i længden og længden+bredden+tykkelse være højst 90 cm.
Assyrernes og babylonernes skriftlige meddelelser til bestemte personer var på lertavler. Ægypternes breve var i den ældre tid almindeligvis skrevet på papyrus, siden på potteskår. Hos grækerne brugtes såvel papyrus som vokstavler til brevskrivning; man skrev med metalgriffel på disse, og ved forsendelsen blev de lagt sammen to og to med indersiderne mod hinanden.