Hopp til innhald

Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 28, 2015

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Harald Høffding

Harald Høffding (1843–1931) var en dansk filosof og teolog, professor i filosofi ved Københavns Universitet 1883-1915 og dets rektor 1901-1902. Han var bror til Theodor Høffding.

Harald Høffding var meget virksom gennem hele sit liv. Særlig stor betydning havde han som lærer, først som docent, senere som professor, men endnu større betydning fik han gennem sit omfattende forfatterskab. Som højdepunkter i dette står doktorafhandlingen "Den antike Opfattelse af Menneskets Villie" fra 1870, "Etik. En Fremstilling af de etiske Principper og deres Anvendelse på de vigtige Livsforhold" fra 1887, "Den nyere Filosofis Historie" I-II udgivet 1894-1895, "Religionsfilosofi" fra 1901 og "Den menneskelige Tanke, dens Former og Opgaver" fra 1910. Foruden disse udgav han monografier over Kierkegaard, Rousseau og Spinoza og flere andre emner.

Hans filosofi omfattede 4 (eller 5) hovedproblemer: bevidsthedsproblemet, erkendelsesproblemet, tilværelsesproblemet og vurderingsproblemet (der var opdelt i et etisk og et religiøst aspekt). Læs mere