Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 31, 2023

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Lorelei ved Rhinen

Rhinen er en europæisk flod, der udspringer i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper. Floden løber ud i Bodensee og senere gennem det tyske Ruhr-distrikt for til sidst at løbe ud ved Nordsøkysten i Holland. Rhinen er med sine 1.232 km den tredjelængste flod i Europa, kun overgået af Donau (2.830 km) og Volga (3.530 km).

Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtsfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald Rheinfall ved Schaffhausen. Der er mange legender om floden. Den mest kendte er beretningen om Lorelei, som druknede sig af kærlighed og blev til en havfrue.

Rhinen og Donau dannede tilsammen det meste af grænsen Limes Germanicus, der adskilte Romerriget fra de germanske stammer fra år 83 til omkring år 260. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning, som vandvejen havde under Det tysk-romerske Rige. Læs mere