Wikipedia:Utvald dansk artikkel/Veke 43, 2023

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Kort over de jugoslaviske operationer under Tidageskrigen

Tidageskrigen var en kort uafhængighedskrig mellem Slovenien og det daværende Jugoslavien, der varede mellem den 27. juni og den 6. juli 1991. Krigen blev udløst af, at Slovenien den 25. juni 1991 udråbte sin selvstændighed af den jugoslaviske centralregering.

Dagen efter selvstændighedserklæringen satte jugoslaviske tropper sig i bevægelse mod den slovensk-italienske grænse. Dette mødte stærk modstand lokalt fra slovenere, men først den følgende dag indtraf de første egentlig krigshandlinger, da slovenske styrker skød to jugoslaviske helikoptere ned i nærheden af Ljubljana. Derpå foregik der en serie kamphandlinger, indtil våbenhvile 3. juli. Krigen blev afsluttet med indgåelsen af Brioniaftalen 6. juli.

Krigen medførte ikke voldsomme tabstal på nogen af siderne. Slovenerne mistede 18 mand og fik 182 sårede, mens Jugoslavien mistede 44 mand og havde 146 sårede.

Resultatet blev, at Slovenien kunne gennemføre uafhængigheden. På længere sigt blev tidageskrigen indledningen til krigene i Jugoslavien (1991-2001). Læs mere