Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 7, 2010

Oplysningstiden er en periode i Europas historie, som regnes fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til at filosofien og naturvidenskaben i denne periode udvidede menneskets viden om verden og samtidig brugte resultatet til at stille spørgsmål ved de urokkelige autoriteter som kongemagt og kirken. Begrebet oplysning er et udtryk, der har været i brug siden oldtiden som betegnelse for både religiøst og filosofisk klarsyn. Begrebet "oplysningstid" stammer fra Immanuel Kants værk Beantwortung der Frage: Was Ist Aufklärung? fra 1784: "Hvis nogen spørger, lever vi i en oplyst tid? ville svaret være, Nej, vi lever i Oplysningstiden.

I oplysningstiden kom tanker om menneskets frihed i bred forstand, om samfundets sekularisering, om et kosmopolitisk samfund og om humanisme frem i forreste række. Der var håb om fremskridt for menneskeheden på mange fronter: Naturvidenskaben, forøget tolerance for andres tanker, herunder religiøse overbevisninger samt bredere funderet statsstyre i form af oplyst enevælde og endda parlamenter. Blandt de førende tænkere fandt man ud over Kant også Voltaire, Rousseau, Locke og Lessing. Læs mere