Talfølgje

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Gå til: navigering, søk

Ei talfølgje er ei følgje der elementa er tal. Viss alle elementa er heiltal, blir følgja kalla ei heiltalsfølgje. Døme på slike følgjer er følgja av primtal og Fibonacci-tala; slike følgjer opptrer gjerne i talteori og kombinatorikk. Meir generelt kan elementa vere reelle eller komplekse tal. Slike følgjer opptrer ofte i analyse og nærskylde felt.

Det er vanleg å skrive ei følgje ved notasjonen

\{a_1,a_2,a_3,\ldots\}.

Indekseringa byrjar vanlegvis anten med 0 eller 1.

Eigenskapar til følgje [endre]

  • Ei følgje er monotont veksande viss kvart element er like stort eller større enn det føregåande; det vil seie viss a_i \leq a_{i+1}. Viss berre element er større enn det føregåande, kallast følgja strengt monotont voksende. Omgrepa monotont fallande og strengt monotont falane blir analogt definert.
  • Ei følgje er avgrensa ovanfrå viss følgja har ein øvre skranke; det vil seie at det finst eit tal S slik at a_i \leq S for alle i. Tilsvarande er ei følgje avgrensa nedanfrå viss følgja har ein nedre skranke.
  • Ei følgje der annakvart element er positivt og annakvart element er negativt kallast ei alternerande følgje.
  • Viss elementa til alle følgjene er like, er følgja ei konstant følgje.
  • Viss følgja består av gjentakingar av ei endeleg delfølgje, blir følgja kalla periodisk.

Konvergens [endre]

Ei følgje blir sagt å konvergere mot eit tal a om tala i følgja kjem nærare og nærare a ettersom indeksen aukar. Formelt definerast dette slik:

Viss det for eitkvart opent intervall I rundt a finst eit tal N slik at a_n \in I for alle n\geq N, så konvergerer følgja mot a, som kallast grenseverdien til følgja.

Alternativt kan ein sei at eitkvart ope intervall I rundt a inneheld alle unntatt ei endeleg mengd av elementa i følgja. Viss følgja er ei følgje av komplekse tal, blir omegn nytta i staden for intervall.

Eit døme på ei konvergent følgje er følgja \{1,1/2,1/3,1/4,\ldots\} som er definert ved at a_n = 1/n for  n\geq 1. Grenseverdien til følgja er 0 fordi viss ein tek eit kva for eit som helst ope intervall som inneheld 0, vil alle unntatt ei endeleg mengd av elementa i følgja liggje innanfor intervallet. Ei følgje som ikkje konvergerer, blir sagt å divergere. Eit døme på ei divergent følgje er \{1,2,3,4,\ldots\}, der a_n = n; denne følgja er ikkje avgrensa og kan dermed ikkje konvergere. Eit anna døme er \{0,1,0,1,\ldots\}, der elementa er 0 og 1 annakvar gong.

Sjølv om ei følgje ikkje har nokon grenseverdi, kan han besitte opphopingspunkt. Verdien a er eit opphopingspunkt for følgja \{a_n\} viss eitkvart intervall som inneheld a inneheld uendeleg mange element i følgja. Følgja \{0,1,0,1,\ldots\}, som vart nemnt ovanfor har to opphopingspunk, nemleg 0 og 1.

Teorien om konvergensen av uendelege følgjer er ein viktig del av grunnlaget for analyse. Blant anna er grenseverdien til funksjonar og definisjonen av derivasjon og Riemann-integralet basert på konvergens av følgjer.

Kjelder [endre]