Wikipedia:Utvald dansk artikkel/2005

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Hopp til navigering Hopp til søk

Utvald dansk artikkel-arkiv: 20052006200720082009201020112012

Dagens danske artikkel-arkiv for april - mai - juni - juli - august - september


Veke 37
Rådyr

Rådyret (Capreolus capreolus) er Europas mindste hjorteart. Den er meget almindelig i det meste af Europa og Lilleasien. Hannen kaldes en buk, mens hunnen kaldes en . I det fri kan et rådyr blive omkring 10-12 år, mens det i fangenskab kan blive op til 17 år gammelt. De bliver kønsmodne omkring etårsalderen og parringssæsonen er i juli-august. Rævene tager normalt omkring 60% af rålammene i en sæson.

Man har fundet rådyrknogler i Danmark helt tilbage fra for 8.000 år siden. Rådyret trives alle steder, hvor der er gode græsningsmuligheder og samtidig mulighed for skjul i form af småskove og krat og er dermed meget tilpasningsdygtigt. Kun på enkelte danske øer findes rådyret ikke, visse steder – f.eks. på Bornholm – blev det udryddet på grund af rovdrift, men en bestand er senere genopbygget ved udsætning.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 38
Detalje af Ishtar-porten

Navnet Mesopotamien (Μεσοποταμία Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο mesos) floderne (ποταμός potamos). Der sigtes til området mellem floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak. De tidligste kulturer har ligget i dette område: Siden ca. 5000 f.Kr. har der været byer og paladser fra skiftende kulturer.

Den første velkendte kultur i områder var sumererne i bl.a. Ur-kulturen og Uruk-kulturen. Arkæologiske udgravninger i det nordlige Mesopotamien har ganske vist påvist meget ældre kulturer, men sumererne kendes som den ældste veldokumenterede civilisation, idet de fundne lertavler med sumerisk kileskrift er talrige og beskriver et velfungerende samfund.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 39
De 6 færøske sýslur og 34 kommuner 2005

Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder får-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge.

Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt. Dansk er desuden officielt sprog.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 40
Enigma maskinen

Enigma var en elektro-mekanisk ciffermaskine, som i stort omfang blev brugt af de fleste tyske militærstyrker til både kryptering og dekryptering. Den var let anvendelig, og koden blev antaget at være umulig at knække, hvilket var hovedårsagerne for dens udbredelse. Koden blev imidlertid brudt, og fortolkning af den information, som var i kodemeddelelserne, antages at have æren for at 2. verdenskrig sluttede et år tidligere, end den ellers ville have gjort.

Den engelske kodemaskine Typex og flere amerikanske, for eksempel SIGABA eller M-134-C lignede principielt Enigma, men var meget mere sikre.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 41
Flag of Europe.svg

EU's historie starter i 1951 med underskrivelsen af Traktaten om Det europæiske kul- og stålfællesskab (EKSF/ECSC), og året senere, den 25. juli 1952 trådte det i kraft. Dette var et samarbejde der gik ud på at Frankrig og Tyskland slog deres administration af kul- og stålindustrien sammen. De fik Italien og Benelux-landene (Belgien, Nederlandene og Luxembourg) med. Dette samarbejde, som blev ledet af initiativtageren Jean Monnet, skulle blive forløberen til det vi i dag kender som EU.

Den 26. marts 1957 underskrev de samme seks lande, der oprettede Kul- og stålfællesskabet, den traktat som skulle blive en af de mest berømte i moderne europæisk historie, Rom-traktaten. Denne traktat blev en stor økonomisk fordel for medlemslandene, da den førte til at handelen mellem dem øgedes med næsten tredive procent blot i løbet af de første år. Meget af grundlaget for dette opsving i handelen, lå i oprettelsen af Det europæiske økonomiske fællesskab (EØF/EEC).
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 42

Jean-Michel Jarre begyndte klaverundervisning i en alder af fem år, men droppede senere træningen i klassisk musik. I sine ungdomsår startede han en gruppe kaldet Mystère IV. I slutningen af 1960'erne eksperimenterede han med båndløkker, radioer og andre elektroniske enheder. Dette fortsatte indtil i 1968, hvor han blev medlem af gruppen Groupe de Recherches Musicales, hvor Jarre for første gang blev introduceret til synthesizere.

I midten af 1970'erne fik Jarre en pladekontrakt med Polydor, hvor hans første album Oxygene blev udgivet i 1976. I modsætning til andre elektroniske grupper på samme tid, som f.eks. Kraftwerk, var Jarres lyd ikke hård og klinisk, men i stedet farverig, rummelig og med en stærkt melodisk lyd. Albummet var en stor succes verden over, og singlen Oxygene Part IV blev en af de bedst kendte elektroniske numre nogensinde.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 43
Inskription fra år 56 f.Kr, hvori Biblioteket i Alexandria omtales.

Biblioteket i Alexandria var i antikken det største bibliotek i verden og gjorde Alexandria til et førende lærdomscenter. Det formodes at være grundlagt omkring 280 f.Kr. af Ptolemaios II af Ægypten. Eratosthenes og Aristarchos forskede aktivt ved biblioteket, som i sin storhedstid skal have haft mellem 400.000 og 700.000 skriftruller.

En af grundene til, at der kendes så lidt til biblioteket, er den, at det blev ødelagt nogle århundreder efter dets grundlæggelse. Alt, hvad der er tilbage af mange de bind, er nogle forjættende, men uopnåelige titler, der henviser til al den historie, der er forsvundet ved bygningens ødelæggelse. Ifølge Plutarch brændte biblioteket i 47 f.Kr. Ikke overraskende er det store bibliotek sidenhen blevet gjort til et symbol på viden.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 44
"El Castillo", Chichen Itza, Yucatán

Mexico eller Mexicos Forenede Stater (på spansk México eller Estados Unidos Mexicanos; den alternative stavemåde Méjico er udbredt i Spanien, men anvendes næsten ikke i resten af den spansk-talende verden) er et nordamerikansk land, der mod nord grænser op til USA, mod syd til Guatemala og Belize, mod vest til Stillehavet og mod øst til den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav.

Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer, såsom mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521, markerede begyndelsen af Mexicos kolonitid som uafhængighed fra Spanien, hvilket førte til en lang krig, der endte med landets uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev det mexicanske territorium langsomt mindre, hvor land blev mistet og solgt til det invaderende USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs militære besættelse, der blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez.

Porfirio Diaz' lange udemokratiske styre førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder forblev landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen, kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet indtil udgangen af det 20. århundrede.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 45
Honningbi.

Honningbier (Apis mellifera) er sociale insekter, der lever i familier med en kompliceret og effektiv, social struktur. Som hos andre sociale insekter styres samfundet af en "dronning", som dels er den eneste bi i hele boet der forsyner familien med afkom og dels styrer familien ved hjælp af de feromoner, som hun udskiller.

Bifamilien består næsten udelukkende af dronningens døtre - arbejderbierne. Deres trang til formering undertrykkes ved specielle feromoner, som dronningen udskiller. Da arbejderbierne samtidig i mange tilfælde er nærmere beslægtet med deres søstre end med evt. afkom arbejder de villigt for boet. Der findes fra få tusinde og op til 80.000 individer i en bifamilie. I bikuben (bistadet) findes mange opgaver. Arbejderbiernes jobs er bestemt af biens alder.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 46

De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark. Alligevel spiller de en stor rolle i det politiske liv. Spillereglerne og betingelserne i politik er i Danmark, som i mange andre lande, andet og mere end de skrevne grundregler i forfatningen. Tradition, praktiske hensyn og den almindelige samfundsudvikling er i høj grad med til at sætte betingelserne for det politiske liv.

Et politisk parti er en kreds af personer, som har de samme grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiske udvikling. Der er flere veje til påvirkning og eventuel indflydelse: Partiet kan lade sig opstille til Folketinget, kommunalbestyrelser eller amtsråd og søge at få direkte indflydelse dér. Partiet kan også virke som pressionsgruppe uden for de folkevalgte organer, f.eks. ved at partiets medlemmer skriver indlæg i aviserne, afholder møder og på anden vis søger at få partiets synspunkter frem i offentligheden.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 47
En Spitfire

Luftslaget om England (på engelsk: Battle of Britain) også kaldet kampen om England blev udkæmpet som luftslag mellem 10. juli og 31. oktober 1940 mellem Luftwaffe og Royal Air Force. Hovedmålet med den tyske luftoffensiv var at vinde luftherredømmet over England, så Operation Seelöwe, tyskernes invasion af England kunne sættes igang. Det sekundære mål var at ødelægge landets flyproduktion og dermed true nationen til neutralitet eller overgivelse.

Ifølge britiske historikere foregik slaget om England i perioden mellem 10. juli og 31. oktober 1940, mens tyske kilder angiver perioden til midt-august 1940 til maj 1941 (hvor de tyske bombemaskiner blev trukket tilbage som forberedelse til angrebet på Rusland.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 48
"Paddehatte-skyen" efter bomben over Nagasaki

Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki var to atombomber, som blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki den 6. og 9. august 1945. Bomberne dræbte mindst 120.000 mennesker på en gang, og dobbelt så mange bagefter. Desuden er de overlevende og deres efterkommere ramt af efterskader som kræft og misdannelser. Overlevende fra disse bombninger kaldes i Japan for hibakusha, et ord der direkte kan oversættes som "Mennesker påvirket af bombe(n)". Dette er den første og hidtil eneste gang, atomvåben er blevet brugt i egentlige krigshandlinger.

Beslutningen om at bruge den atombombe der var blevet udviklet og prøvesprængt den 16. juli i Los Alamos i New Mexicos ørken under det tophemmelige Manhattan-projekt blev truffet af præsident Harry S. Truman, efter at USA havde været direkte involveret i krigen i 3½ år, og henved en en million amerikanere var blevet dræbt i konflikten. Det amerikanske militær havde en liste over mulige mål; Kyoto, Hiroshima, Yokohama, Kokura, Niigata, og muligvis kejserpaladset i Tokyo. Ifølge visse kilder skal Japan-eksperten Edwin O. Reischauer, som sad i den amerikanske hærs efterretningstjeneste, være blevet forfærdet over tanken om at ramme tempelbyen Kyoto, hvorefter han fik overbevist sin chef, major Aldred MacCormack, om at forsøge at få Kyoto strøget af denne liste.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 49
Émile Zola, fransk forfatter, der skrev det verdensberømte åbne brev: J'accuse (Jeg anklager) om Dreyfus-affæren.

Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse, og står dermed i modsætning til censur. Ytringsfriheden har haft afgørende indflydelse på den samfundsudvikling, som har fundet sted i slutningen af 1900-tallet i den vestlige verden, og er en af grundpillerne i et velfungerende demokrati. Det skyldes blandt andet, at ytringsfrihed giver anderledes meninger luft, så risikoen for at disse får et voldeligt udtryk mindskes, men i højere grad at fri meningsudveklsing er fundamentet for og måske endda definitionen på et sundt demokrati.

Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men er ikke ubegrænset. Ytringsfriheden indebærer, at staten ikke på forhånd kan blande sig og forbyde borgerne at komme til orde. Derimod er friheden ikke til hinder for, at man står til ansvar for sine ytringer. Udtalelser kan ved dom blive kendt ubeføjede, hvis retten ikke finder dem dokumenteret, ligesom overtrædelser af de lovgivningsmæssige bestemmelser naturligvis kan medføre idømmelse af straf.

Der findes en række begrænsende faktorer, som gør at ytringsfriheden i praksis ikke altid udnyttes til fulde. Mange af disse begrænsende faktorer kaldes ofte (fejlagtigt) for censur.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 50
Karnovs Lovsamling

Karnovs Lovsamling (eller i daglig tale bare Karnov) er en lovsamling, der indeholder alle væsentlige danske love. Lovene er kommenteret med fortolkninger, principielle domme, administrative afgørelser og litteraturhenvisninger. Desuden er lovændringer indskrevet i lovene, så man har de gældende love med ændringer i en samlet version.

Karnovs Lovsamling startede i slutningen af 1920'erne under titlen "Hvermands Lovbog". Denne lovbog blev udgivet af landsretssagfører M. Karnov (1882-1962), der kom fra Sønderborg. Lovbogen indeholdt de mest almindelige danske love, og motivet for udgivelsen var den sønderjyske genforening med Danmark. Mens landsdelen havde været under tysk herredømme havde tysk ret naturligvis været gældende, men efter genforening blev dansk ret indført lidt efter lidt. Manglen på et samlet lovværk som den tyske Bürgerliches Gesetzbuch inspirerede derfor Karnov til sin lovbog. Først senere kom kommentarerne til, og konceptet blev også udvidet til Norge og Sverige.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 51
Julenisse

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folklore, og minder således om de romerske lares. Sverige har en lignende figur kaldet Tomte, et navn, der er afledt af ordet tomt – en have, eller en grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels. Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af husdyrene (specielt hestene er hans yndlinge) og praktisk arbejde og bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen dog ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt kunne han tage en frygtelig hævn og i værste fald tage livet af folk. Nissen kunne også finde på at rejse sin vej i vrede. Skete det tog han lykken med fra gården. Normalt nøjedes han dog med mindre drillerier, hvis han var utilfreds. Det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med sin husnisse. Han kræver blot en skålfuld grød med en stor smørklat i midten til højtider.
Vis - Diskusjon - historikk


Veke 52
Sådan skulle dit digitalur helst vise under skudsekundet.

Et skudsekund er et ekstra sekund, der af og til indsættes i den borgerlige tidsregning UTC for at sikre, at det almindelige klokkeslæt bliver ved med at passe til Jordens rotation.

Den traditionelle definition af sekundet var fastlagt sådan, at der var præcis 24·60·60 sekunder på et middelsoldøgn. Med denne definition var der ikke brug for skudsekunder.

Imidlertid er en sådan definition af sekundet alt for upræcis, idet døgnets længde dels varierer tilfældigt fra dag til dag, dels forøges i løbet af århundrederne (på grund af opbremsning af jordens rotation ved friktion i forbindelse med tidevand). Definitionen af sekundet har derfor været ændret flere gange siden begyndelsen af 1800-tallet. I dag er sekundet defineret ud fra cæsiumbaserede atomure.

Hver gang en ny definition af sekundet er indført, har man tilstræbt at ændre varigheden af sekundet mindst muligt, ikke mindst fordi en mængde andre måleenheder afhænger af sekundet (som f.eks joule og volt). Som en konsekvens heraf har sekundet stadig i dag en længde, der svarer til middelsoldøgnet omkring år 1820.
Vis - Diskusjon - historikk


Utvald dansk artikkel-arkiv: 20052006200720082009201020112012