Wikipedia:Utvald dansk artikkel/2010

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Hopp til navigering Hopp til søk

Utvald dansk artikkel-arkiv: 20052006200720082009201020112012



Veke 1
Rasmus Rask

Rasmus Christian Rask (1787 - 1832) var en dansk lingvist. Han skrev adskillige grammatikker og arbejdede med sammenlignende fonologi og morfologi. Han tog på forskerrejse til Island og udgav den første islandske grammatik. Rasmus Rask foretog også en efter datidens målestok storstilet rejse gennem Rusland til Indien for at studere og sammenligne sprog. Kort tid før sin død blev han ansat på Københavns Universitet som professor i østerlandske sprog.

Rasmus Rask er særlig kendt for tidligt at have formuleret hvad der senere, ganske uretfærdigt, kom til at hedde Grimms Lov. Han beherskede omkring 25 sprog og dialekter og studerede omkring det dobbelte antal. Hanne Marie Svendsen skrev romanen Rudimenter af R (2009) om Rasmus Rask. Læs mere
Vis - historikk


Veke 2
Fløjtenist med sit instrument

En fløjtenist er en person, hvis profession er at spille fløjte. Udtrykket bliver oftest brugt om personer, der spiller tværfløjte, men kan også dække over blokfløjtenister.

Selvom fløjtenister oftest arbejder inden for klassisk musik, findes der også fløjtenister inden for blandt andet jazz, folkemusik, rock og sågar nogle former for metal. Fløjtenistens job kan bestå af opgaver inden for flere forskellige områder, heriblandt undervisning, optræden som soloinstrumentalist (oftest akkompagneret af klaver) samt medvirken i symfoniorkestre og kammerorkestre. Ofte er en solistkarriere kombineret med en karriere inden for undervisning.

Fløjtenister har også haft indvirkning på andre aspekter af fløjten som instrument, for eksempel som komponister af fløjtemusik eller ved udvikling af selve instrumentet – den nuværende tværfløjte er videreudviklet fra en tidligere tværfløjte af den dengang udøvende fløjtenist Theobald Böhm. Læs mere
Vis - historikk


Veke 3
Gennembrud af Unionens blokade via Mississippi, 16. april 1863, et moment i Vicksburg-kampagnen

Vicksburg-kampagnen var en række manøvrer og slag i det vestlige operationsområde under den amerikanske borgerkrig. De havde for Unionen til formål at erobre fæstningsbyen Vicksburg, som havde kontrollen over det sidste stykke af Mississippifloden, der var på Konføderationens hænder. Unionens Army of the Tennessee under generalmajor Grant opnåede kontrol over floden ved at erobre denne fæstning og besejre generalløjtnant Pembertons styrker, der var placeret der.

Felttoget bestod af en mange vigtige flådeoperationer, troppebevægelser, fejlslagne forsøg og 11 slag, som blev udkæmpet i perioden mellem den 26. december 1862 og 4. juli 1863. Militærhistorikere deler felttoget op i to faser bestående af indledende operationer mod Vicksburg (december 1862 - januar 1863) samt Grants operationer mod Vicksburg (marts - juli 1863). Læs mere
Vis - historikk


Veke 4
Ulysses S. Grant

Ulysses S. Grant (1822-1885) var en amerikansk general og USA's 18. præsident (18691877). Grant blev internationalt kendt som Nordstaternes førende general under Den Amerikanske Borgerkrig.

I en række slag, som kulminerede med slaget ved Vicksburg i 1863, lykkedes det Grant at bringe Mississippifloden under Unionens kontrol og dermed drive en kile ned gennem Sydstaterne. Efter endnu en vigtig sejr ved Chattanooga blev han i slutningen af 1863 udnævnt til øverstkommanderende for alle Unionens styrker. I 1865 overgav den vigtigste sydstatshær sig til Grant ved Appomattox Courthouse. Læs mere
Vis - historikk


Veke 5
Landsby i Danmark

Landsbyer i Danmark er i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og hvor der er mindre end 200 indbyggere. Større bebyggelser kaldes landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere - mere end 200 - at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser.

Geografen Aage Aagesen nævner, at en bebyggelse skal have mindst 3 bondegårde for at kunne regnes som en landsby. Ved siden af gårdene kan der tillige forekomme andre bygninger såsom huse (blandt andet smedie), kirke, skole, kro og lignende. Læs mere
Vis - historikk


Veke 6
Åbent vand-svømning i Københavns Havn

Åbent vand-svømning er svømning, der foregår i åbent vand. Med andre ord foregår det ikke i et bassin, men i havet, søer, floder, åer og lignende. Åbent vand-svømning foregår over hele verden, hvor vandet er rent nok til at der kan svømmes i det. I koldt vand benyttes ofte våddragt for at undgå hypotermi. Dette er dog ikke tilladt i følge FINAs regler om svømning i åbent vand. Så ved mesterskaber og lignende må der derfor kun bruges almindeligt svømmetøj, som ikke er isolerende.

Ved svømmearrangementer i åbent vand er distancerne oftest længere end ved konkurrencer i bassin. Det er almindeligt at se distancer på 1–10 km. Det er også populært at svømme på en bestemt geografisk lokation; det mest kendte eksempel er nok den ca. 34 km lange tur over Den Engelske Kanal. Læs mere
Vis - historikk


Veke 7
Immanuel Kant, ophavsmand til begrebet "Oplysningstiden"

Oplysningstiden er en periode i Europas historie, som regnes fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til at filosofien og naturvidenskaben i denne periode udvidede menneskets viden om verden og samtidig brugte resultatet til at stille spørgsmål ved de urokkelige autoriteter som kongemagt og kirken. Begrebet oplysning er et udtryk, der har været i brug siden oldtiden som betegnelse for både religiøst og filosofisk klarsyn. Begrebet "oplysningstid" stammer fra Immanuel Kants værk Beantwortung der Frage: Was Ist Aufklärung? fra 1784: "Hvis nogen spørger, lever vi i en oplyst tid? ville svaret være, Nej, vi lever i Oplysningstiden.

I oplysningstiden kom tanker om menneskets frihed i bred forstand, om samfundets sekularisering, om et kosmopolitisk samfund og om humanisme frem i forreste række. Der var håb om fremskridt for menneskeheden på mange fronter: Naturvidenskaben, forøget tolerance for andres tanker, herunder religiøse overbevisninger samt bredere funderet statsstyre i form af oplyst enevælde og endda parlamenter. Blandt de førende tænkere fandt man ud over Kant også Voltaire, Rousseau, Locke og Lessing. Læs mere
Vis - historikk


Veke 8
Runesten fra Gotland med religiøse inskriptioner (700-tallet)

Nordisk religion er en samlebetegnelse for de religiøse traditioner og skikke, der blev praktiseret af indbyggerne i de nordiske lande i vikingetiden op til religionsskiftet - en periode der strakte sig fra 700-tallet og helt op til 1300-tallet.

Den nordiske religion var en folkereligion, hvor vægten lå på ritualer og sociale bånd. Den var lokalt orienteret, og den forekom derfor i mange varierende former, hvilket også skyldtes, at der ikke fandtes nedskrevne normative tekster.

Den nordiske religion var polyteistisk, dvs. man forestillede sig, at verden var befolket af en række forskellige guddommelige væsner, som samlet blev kaldt vætter. De mest fremtrædende i de nedskrevne myter var de guder, som tilhørte asernes slægt. En anden vigtig gudeslægt var vanernes. Derudover fandtes der også en utal af lokale guddomme, hvis navne sjældent er blevet bevaret, samt guder for specielle problemer og husguder; dem som den hellige Birgitta i et brev fra 14. århundrede omtalte som tomme guder. Læs mere
Vis - historikk


Veke 9
[[Fil:|120x170px|link={{{3}}}|Belejringen af Leningrad]]

Belejringen af Leningrad var et mislykket forsøg fra aksemagternes side på at indtage Leningrad, (i dag Sankt Petersborg) under 2. verdenskrig. Belejringen varede fra den 9. september 1941 til den 18. januar 1943, hvor en smal landkorridor blev etableret af de sovjetiske styrker. Belejringen blev helt afsluttet den 27. januar 1944. Belejringen af Leningrad var en af de længste, blodigste og mest ødelæggende belejringer af en større by i nyere tid.

Erobringen af Leningrad var et af de tre strategiske mål i den oprindelige tyske plan for krigen mod Sovjetunionen. Den tyske strategi var baseret på Leningrads politiske status som tidligere hovedstad i Rusland og som arnested for Oktoberrevolutionen samt dens militære betydning som hovedbase for den sovjetiske flåde i Østersøen og dens industrielle styrke som hjemsted for mange våbenfabrikker.

Den 872 dage lange belejring forårsagede en sultkatastrofe i Leningrad området ved afbrydelse af vand-, energi- og fødevareforsyningen. Det førte til, at op imod 1.500.000 soldater og civile døde og evakuering af 1.400.000, fortrinsvis kvinder og børn, hvor mange dog døde under evakueringen på grund af sult og bombardementer. Læs mere
Vis - historikk


Veke 10
Den grundlovgivende forsamling, malet af Constantin Hansen

Den danske guldalder er en betegnelse på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes sædvanligvis til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen samt Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50, da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst.

Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Thorvaldsen, digteren Oehlenschläger, filosoffen Kierkegaard, komponisten Weyse, digterne H.C. Andersen, Grundtvig, Ingemann, – disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder.

Guldalder-begrebet stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. De var enige om, at der i den omtalte periode var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie. Læs mere
Vis - historikk


Veke 11
Hedeby var en af de første bybebyggelser i Danmark

Danmarks førindustrielle bebyggelse befinder sig tids- og udviklingsmæssigt midt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle tids bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark. Den førindustrielle bebyggelse udmærker sig i forhold til sin forgænger ved at være stedfast og mere mangfoldig og i forhold til sin efterfølger ved at være stedbunden og landskabeligt tilpasset den næringsvej eller de næringsveje, der blev udøvet. Den førindustrielle bebyggelse var således ikke én, men mange slags: enkeltbebyggelser som klostre, herregårde og kroer, sammensatte bebyggelser som landsbyer og købstæder.

Den førindustrielle bebyggelse var på ingen måde uforanderlig; nye bebyggelsesformer tilkom og gamle forsvandt eller forandredes som følge af ændrede næringsvilkår.

Den førindustrielle bebyggelse afspejler datidens befolknings dygtighed og evne til at se landskabets muligheder og finde veje at udnytte disse på bedst muligt. Læs mere
Vis - historikk


Veke 12
Erich von Manstein

Erich von Manstein (1887 - 1973) var uddannet som officer, og han blev en af den tyske værnemagts (Wehrmacht) mest prominente generaler under den 2. verdenskrig. Han opnåede rang af feltmarskal (Generalfeldmarschall), selvom han aldrig var medlem af det nationalsocialistiske parti. Han var højt respekteret af sine kolleger som en af Wehrmachts dygtigste militære begavelser.

Manstein fostrede den idé, der udviklede sig til seglsnit-planen (Sichelschnitt) for erobringen af Frankrig. Senere kommanderede han arméer på Krim og ved Leningrad, inden han fik ledelsen af Armégruppe Syd. På denne post vandt Manstein en af de største sejre i moderne krig, da han på trods af sovjetisk overlegenhed i både mandskab og materiel stoppede den fjendtlige offensiv efter slaget om Stalingrad og iværksatte sin egen succesfulde modoffensiv, der førte til generobringen af Kharkov. Læs mere
Vis - historikk


Veke 13

Wikipedia:Vekas danske artikkel/Veke 13 2010
Vis - historikk


Veke 14
En kop varm kakao

Kakao (også kendt som kakaomælk) er en opvarmet drik, som består af chokolade eller kakao, mælk eller vand, og sukker. Kakao indeholder ofte mange kalorier, mættet fedt og sukker og bør derfor ikke drikkes i alt for store mængder, men kan, i moderate mængder, også være godt for helbredet pga. antioxidanterne i kakaopulveret. En undersøgelse har vist, at et glas kakao indeholder mere end 1 gram antioxidanter.

Den første chokoladedrik siges at være skabt af mayaerne for omkring 2000 år siden, og kakaoen var en vigtig del af aztekernes kultur 1.400 f. Kr. Drikken blev populær i Europa, efter at den kom dertil fra Mexico, og drikken har gennemgået adskillige forandringer siden. Indtil det 19. århundrede blev kakao brugt som medicin til f.eks. mavesygdomme. I dag drikkes kakao over hele verden og findes i forskellige varianter, lige fra den meget tykke cioccolata densa i Italien, til de tyndere varianter i USA og Skandinavien. Læs mere
Vis - historikk


Veke 15
Ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde på trappen til rådhuset i Sarajevo fem minutter før mordet på dem.

Ved mordet i Sarajevo 28. juni 1914 blev den østrig-ungarske ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie Chotek, hertuginde af Hohenberg, myrdet, mens de var på besøg i Sarajevo i Bosnien for at overvære afslutningen på det kejserlige og kongelige XV og XVI korps' manøvrer.

Tre medlemmer af den pro-serbiske bosniske ungdomsorganisation Mlada Bosna (Det unge Bosnien) læste om Franz Ferdinands kommende besøg og besluttede sig til at gennemføre et attentat imod ham. Det var Gavrilo Princip, Nedeljko Čabrinović og Trifun "Trifko" Grabež, alle 18-19 år. Princip havde på forhånd fået lidt skydetræning samt skaffet fire pistoler med ammunition og seks bomber.

Mens Franz Ferdinand og hustru kørte i kolonne gennem byen, søgte Čabrinović først at ramme ham med en bombe, hvilket blev afværget. Efter gæsternes besøg på rådhuset kørte de videre, men kom ind på en forkert vej, hvilket medførte, at ærkehertugens bil standsede for at komme tilbage på den rette rute. Denne manøvre fandt sted lige foran Princip, der på få meters afstand skød og ramte tronfølgerparret, der døde kort efter af sårene. De tre attentatmænd blev pågrebet og idømt hårde fængselsstraffe, og de døde alle tre i fangenskab i løbet af få år som følge af sygdom.

Politisk set udløste attentatet julikrisen, som førte til udbrudet af 1. verdenskrig. Læs mere
Vis - historikk


Veke 16
F357 Thetis og P561 Skaden er to fartøjer i Søværnet

Søværnet er den maritime del af det danske forsvar. Søværnet har ansvaret for det maritime forsvar af de danske, grønlandske og færøske områder samt for deltagelse med maritime enheder i internationale opgaver. Desuden har Søværnet ansvar for farvandsovervågning, søredning, isbrydning, forureningsbekæmpelse på havet m.m.

Danmark har i dag en meget moderne flåde, hvor størstedelen af enhederne er taget i brug efter den kolde krigs afslutning. Søværnet har relativt store skibe, set i forhold til søværnets størrelse og Danmarks geografiske udseende og har bevæget sig fra at være den strategiske partner i NATO, der kontrollerede adgangen til Østersøen, til at være en udfarende maritim styrke. Læs mere
Vis - historikk


Veke 17
Wilhelm 1. proklameres som kejser i det nyoprettede Tyske Kejserrige

Det Tyske Kejserrige (Deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871, efter det nordtyske forbunds sejr i den fransk-preussiske krig. Det markerede den endelige samling af Tyskland. Preussen, der udgjorde størstedelen af imperiet fik en ledende stilling, og dets kansler Otto von Bismarck blev Tysklands rigskansler. De forskellige delstater, såsom Sachsen og Bayern, bevarede deres fyrster og lokalregeringer, men måtte underordne sig kejserriget i overordnede spørgsmål.

Kejserriget bestod indtil Wilhelm 2.'s abdikation i november 1918 under Novemberrevolutionen, der også førte til afslutningen på 1. verdenskrig. Det Tyske Kejserrige blev i 1919 efterfulgt af Weimarrepublikken, der var et parlamentarisk demokrati. Læs mere
Vis - historikk


Veke 18
Barrikader på Nørrebro under folkestrejken i 1944

Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig indledtes, da tyske tropper i forbindelse med Operation Weserübung-Süd den 9. april 1940 besatte Danmark næsten uden militær modstand. Besættelsen sluttede den 5. maj 1945, efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde kapituleret til de vestallierede styrker. Bornholm blev først befriet af Sovjetunionen fire dage senere.

Regeringen og de fleste offentlige danske institutioner fortsatte med at fungere relativt uændret under første del af besættelsen. Den danske regering blev i landet og samarbejdede med den tyske besættelsesmagt.

I 1943 valgte regeringen at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række krav efter omfattende arbejdsnedlæggelser i landet. Det blev vanskeligere for befolkningen og mere præget af den stadig dårligere forsyningssituation og af den voksende modstand mod besættelsesmagten. Som svar på modstanden etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, der førte til forsøg på at pågribe de danske jøder, til arrestation og deportation af det danske politi samt indførelse af dødsstraf for sabotage og angreb på besættelsesmagten. Mange medlemmer af modstandsbevægelsen blev henrettet, og en del danskere mistede livet ved tyske gengældelsesaktioner. Læs mere
Vis - historikk


Veke 19
Scene fra La Traviata af Giuseppe Verdi

Opera er en kunstform i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur). Opera hører hjemme i den vestlige musiks klassiske tradition og indeholder elementer fra det klassiske teater som fx skuespil, kulisser og kostumer og nogle gange også dans. Opførelsen af operaer finder typisk sted i et operahus under ledsagelse af et orkester, der kan være et fuldt symfoniorkester eller et mindre musikalsk ensemble.

Operaen som kunstform stammer fra det 16. århundredes Italien og blev mere betydningsfuld gennem de følgende århundreder med blandt andet Mozart som en af de store operakomponister. Det 19. århundrede betragtes af nogle som en operaguldalder, idet Wagner og Verdi var aktive i denne periode. Også i det 20. århundrede er der skrevet operaer, hvor der er blevet eksperimenteret med nye stilarter hos komponister som Arnold Schönberg og Alban Berg.

Med fremkomsten af moderne teknologi har operasangere fået et nyt og større publikum; en af de første operasangere, der blev kendt udenfor operahusenes traditionelle rammer, var tenoren Enrico Caruso. I moderne tid bliver operaer også opført i (og skrevet for) radio og tv. Læs mere
Vis - historikk


Veke 20
Masterplanen for et ombygget Berlin, den planlagte kulmination på den nazistiske arkitektur

Nazistisk arkitektur var en arkitektonisk plan og en integreret del af det nazistiske partis plan om skabe en kulturel og åndelig genfødsel i Tyskland som en del af skabelsen af Det tredje rige.

Adolf Hitler beundrede det romerske imperium og vidste at nogle gamle tyskere i tidens løb blev en del af det romerske samfund og havde påvirket imperiet. Han anså romerriget for et tidligt arisk imperium og lod deres arkitektur kopiere på en original måde, som var inspireret af såvel neoklassicisme som art deco, i opførelsen af bygninger som kultsteder for nazismen.

Arkitekturen havde tre primære roller i forbindelse med at etablere en ny orden: En teatralsk, en symbolsk og en didaktisk. Mange nye bygningsværker havde karakter af teaterscener til brug for fællesceremonier, fx Zeppelinfeld Stadion i Nürnberg, hvor de store partimøder blev afholdt. Symbolerne viser tilhørsforholdet til den ariske tradition og afspejler sig i enten neoklassicistiske eller nationalromantiske virkemidler. Endelig anså Hitler arkitekturen som "ord i sten", så den sammen med ingeniørkunsten havde et opdragende formål. Læs mere
Vis - historikk


Veke 21
Pige fra makahstammen

Makah er et folkeslag af oprindelige amerikanere, der lever i den nordvestligste del af staten Washington, USA. Medlemmerne af denne befolkningsgruppe bor primært i området omkring byen Neah Bay, Washington, en lille fiskerby, hvor Juan de Fuca-strædet møder Stillehavet. Deres reservat på den nodvestlige del af Olympic-halvøen omfatter også Tatoosh-øen. Makahfolket betegner sig selv som "Kwih-dich-chuh-ahtx" som kan oversættes til "folket der lever ved stenene og havmågerne ".

En lokal folketælling i 1999 viste, at stammen bestod af 1.214 fuldgyldige medlemmer, men at kun 1.079 boede i selve reservatet. Samme tælling viste også, at den gennemsnitlige arbejdsløshed lå på 51%. I dag henter størstedelen af makaherne deres primære indkomst fra fiskeri fra Stillehavet, samt skovbrug.

Makahstammen afholder årligt i slutningen af august en stor offentlig festival, kaldet Makah Days. Den omfatter bl.a. en stor parade, gademarked, kapsejlads i kano, traditionelle lege, sange og danse. Læs mere
Vis - historikk


Veke 22
Fra Islands historiske tingsted, Thingvellir

Islands historie adskiller sig væsentligt fra historien i det øvrige Norden. Lige fra den første tid kender man enkeltpersoner med navne, slægtsforhold og deres præcise årstal. Blandt de ældst kendte bøger, som blev skrevet på Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.

Islands historie er beretningen om frie folk, der som følge af indbyrdes kiv mistede deres frihed og først efter lang tid igen vandt den. At det gik sådan, kan henføres til flere forhold: For det første havde Island i lang tid en såre beskeden befolkning, svingende omkring 40.000 til 60.000. For det andet udgjorde landbrug landets hovednæringsvej, hvilket ikke virkede befordrende på dannelsen af småbyer endsige købstæder; fiskeri var en binæring udøvet i fiskesæsonen og da fra midlertidige fiskebosætningssteder - ikke fra helårsbeboede fiskerlejer. For det tredje var landet fattigt på råvarer, hvorfor kornvarer, tømmer, jern mm. måtte indføres udefra, hvilket gjorde islændingene afhængige af disse forsyninger. For det fjerde lå landet forholdsvis langt fra andre lande og havde lange fragtveje, der tilmed kun benyttedes i sommerhalvåret. Endelig savnede landet en central regering, der kunne have samordnet og styret udviklingen, og da den endelig kom, havde den sit hovedsæde langt fra øen, der dermed blot var ét blandt flere andre landsdele, hvis hensyn skiftende regeringer måtte tage vare på. Læs mere
Vis - historikk


Veke 23
Den originale tyske slagplan for Operation Barbarossa

Operation Barbarossa (Unternehmen Barbarossa) var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunion under 2. verdenskrig. Angrebet begyndte den 22. juni 1941. Over 4,5 millioner af aksemagternes soldater invaderede Sovjetunionen over en 2.900 km lang front. Operationen var opkaldt efter kejser Frederik Barbarossa af det tysk-romerske rige, som var leder af det 3. korstog i det 12. århundrede. Planlægningen for Operation Barbarossa startede 18. december 1940; de hemmelige militære forberedelser for selve operationen varede næsten et år, fra foråret 1941 til vinteren 1941.

Det operationelle mål var en hurtig erobring af den europæiske del af Sovjetunionen. Det gik imidlertid ikke som planlagt, idet Den Røde Hær ved operationens afslutning i december 1941 havde afvist de stærkeste stød fra Wehrmacht. Trods det var situationen i Sovjetunion kritisk. Taktisk havde tyskerne vundet nogle opsigtsvækkende sejre og besat nogle af de økonomisk vigtigste områder i Sovjet, herunder Ukraine. Som opfølgning på hovedmålet iværksatte tyskerne en række yderligere operationer i Sovjet, som dog også alle fejlede.

Operation Barbarossa er stadig den største militære operation m.h.t. antallet af involverede soldater, vundet/tabt areal og tab af menneskeliv i historien. Nederlaget i Operation Barbarossa resulterede i sidste ende med, at Nazi-Tyskland led nederlag, hvorfor mange anser operationen som et vendepunkt i krigen. Læs mere
Vis - historikk


Veke 24
Bedřich Smetana

Bedřich Smetana (1824 - 1884) var en tjekkisk komponist, der stod i spidsen for en musikalsk stil, der blev forbundet med hans lands ønske om uafhængighed. Han betragtes nu i sit hjemland som den tjekkiske musiks fader. Internationalt er han bedst kendt for sin opera Den solgte brud og for den symfoniske cyklus Má vlast ("Mit fædreland"), som skildrer komponistens fædrelands historie, legender og landskab.

Smetana var en begavet pianist og gav sin første offentlige optræden i en alder af seks år. Efter skolegangen studerede han musik i Prag. Efter ikke at have slået igennem her tog han til Göteborg, hvor han begyndte som lærer og korleder og begyndte at skrive store orkesterværker.

I begyndelsen af 1860'erne vendte Smetana tilbage til Prag. I 1866 fik hans første to operaer, Brandenburgerne i Bøhmen og Den solgte brud, premiere på Prags nye teater; sidstnævnte opera opnåede stor popularitet. Samme år blev Smetana teatrets chefdirigent, men årene under hans ledelse var præget af kontroverser. Ved udgangen af 1874 var Smetana blevet fuldstændig døv og brugte nu al sin tid på at komponere. Hans bidrag til tjekkisk musik blev i stigende grad anerkendt og hædret, men et mentalt sammenbrud tidligt i 1884 førte til indlæggelse og hans efterfølgende død. Læs mere
Vis - historikk


Veke 25
Solvognen fra Trundholm

Religion i nordisk bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. - 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de utallige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen. Det drejer sig bl.a. om lurer, bronzekar, ceremonielle økser og figurer som den vidt berømte Solvogn. Disse genstande har utvivlsomt spillet en vigtig rolle i de ritualer, der blev udført i Norden.

Selvom den nordiske bronzealder kultur var skriftløs, er der alligevel bevaret mange vidnesbyrd om ritualer og kultfester. Af hele Nordens forhistorie, er bronzealderen den periode, hvor den største mængde materiale relateret til religionen er blevet bevaret. Flere steder i Norden blev der indhugget billeder i stenflader, de såkaldte helleristninger, og bronzegenstande såsom rageknive, andre knive og halssmykker, blev udsmykket med billeder med mytologiske motiver.

Ud fra alle disse billeder kan vi ane en religion, hvor dyrkelse af solen var i centrum. Den blev opfattet som kilden til jordens og menneskers frugtbarhed. De ritualer, der blev afbildet, havde til formål at sørge for, at solen hver morgen genopstod og hvert forår atter ville få kraft, så den dermed kunne fortsætte sin cyklus. Læs mere
Vis - historikk


Veke 26
Wilson Dam, den første dæmning bygget af Tennessee Valley Authority

Tennessee Valley Authority (TVA) er en statsligt ejet virksomhed i USA, som blev oprettet ved en kongresbeslutning i maj 1933 for at skabe sejlads, kontrol over floden, generere elektricitet og økonomisk udvikling i Tennessee-dalen, et område som i særlig grad var ramt af depressionen i 1930'erne. TVA var ikke alene tænkt som et elselskab, men også som et regionalt økonomisk udviklingsagentur, der kunne bruge statslige eksperter og elektricitet til hurtigt at modernisere regionens økonomi og samfund.

TVA's embedsområde dækker det meste af Tennessee, dele af Alabama, Mississippi og Kentucky samt mindre områder i Georgia, North Carolina og Virginia. Det er en politisk enhed med et område som en stor stat og med nogle statslige bemyndigelser (såsom ekspropriationsret), men i modsætning til en stat har den ingen borgere eller valgte ledere. Det var det første store regionale planlægningsagentur under den føderale regering og er stadig det største. Under ledelse af David Lilienthal ("Mr. TVA") blev agenturet en model for den amerikanske regerings indsats for at modernisere landbrugssamfund i den tredje verden. Læs mere
Vis - historikk


Veke 27
Situation fra venskabskamp i 2009 mellem to af deltagerne i VM i fodbold 2010, Tyskland (i rødt) og Sydafrika

Fodbold er en holdsport spillet af to hold med 11 spillere på hvert, som bruger en kugleformet bold. Spillet betragtes som den største sport i verden. Det spilles på en rektangulær bane af græs eller kunstgræs. Meningen med spillet er at score ved at få bolden ind i modstanderens mål. Normalt er målmænd de eneste, der må røre bolden med hænderne eller armene for at løfte bolden. Resten af holdet bruger fødderne til at sparke bolden suppleret med torsoen eller hovedet, når bolden er i luften. Holdet, der har scoret flest mål ved kampens afslutning, vinder. Hvis stillingen er lige ved spillets afslutning, er spillet uafgjort eller det bliver forlænget og/eller en straffesparkskonkurrence lægges til, afhængig af konkurrencens formål.

Det moderne spil blev opfundet i England efter dannelsen af Football Association, hvis regler fra 1863 sikrede måden, som fodbold spilles på i dag. Fodbold styres internationalt af FIFA. Den største fodboldkonkurrence i fodbold er VM i fodbold, der afholdes hvert fjerde år. I disse dage afholdes VM-slutrunden i Sydafrika. Læs mere
Vis - historikk


Veke 28
Byport til Veddum

Veddum er en landsby i Skelund Sogn i det østlige Himmerland med 470 indbyggere (2009) og med 207 boliger. Landsbyen ligger i Mariagerfjord Kommune og hører til Region Nordjylland. Den ligger ikke ved alfarvej og er derfor ikke kendt af mange uden for lokalområdet.

Området omkring byen har været beboet siden ældre stenalder, men det vides ikke, hvornår landsbyen opstod. Man kender første gang byen fra skriftlige kilder i 1436, og i 1682 var der 14 gårde. Efter udskiftningen blev der efterhånden bygget gårde uden for bygrænsen, og i takt med den nyeste tids fokus på miljøet blev de sidste landbrug i selve byen opkøbt af kommunen, så lugtgener og ammoniakudslip kunne undgås. I de seneste år har byen oplevet en befolkningstilvækst i form af børnefamilier.

Mange lokale tiltag koordineres af et landsbylaug, der ud over at sørge for fx genetablering af kirsebærtræer, som byen tidligere har været kendt for, også giver med- og modspil til den kommunale planlægning for byen. Læs mere
Vis - historikk


Veke 29
Kort over Kapkolonien

Kapkolonien var en koloni, i det der i dag er Sydafrika, etableret af det hollandske Ostindiske kompagni i 1652, med grundlæggelsen af Cape Town. Den blev grundlagt som en mellemstation for skibe, der sejlede mellem Holland og Batavia. Denne rolle beholdt kolonien længe, men senere bevægede nybyggere, kaldet boere, sig ind i landet og opdyrkede det. Nybyggerne kom hurtigt i konflikt med khoikhoier ("hottentotter") og sanfolket ("buskmænd").

Storbritannien besatte kolonien i 1795 og annekterede den endeligt i 1806. I årene 1836 til 1840 foregik Great Trek, hvor misfornøjede boere flyttede over floderne Oranje og Vaal og etablerede en række boerrepubliker. De næste 100 år var området præget af konflikter mellem briter og boere, en konflikt, som kulminerede i de to boerkrige. Med den britiske sejr i 1902 blev Oranjefristaten og Sydafrikanske republik britiske kolonier, og Kapkolonien sluttede sig til disse i Sydafrikanske union i 1910. Læs mere
Vis - historikk


Veke 30
Halvmilesten i Kongens Lyngby

En milepæl er en afstandsmarkering langs en vej og har været brugt mange steder i verden. I Danmark blev milepæle opsat ved hele antal mil og ofte også ved halve, kvarte og trekvarte mil. Milepælenes anførte afstande måles fra definerede nulpunkter, gerne markeret med nulpunktsten. I begyndelsen var de danske milepæle træpæle nedsat i jorden, men de blev senere afløst af milesten, selvom ordet milepæl fortsat blev anvendt ved stenmarkeringerne.

Man ved, at Frederik 2. lod opsætte stolper og tavler for hver hele og halve mil. Disse blev imidlertid snart ødelagt, og først under Christian 5. blev der opsat en mere holdbar løsning i form af sten. Astronomen Ole Rømer stod for dette arbejde. Senere fulgte et storstilet vejrenovationsarbejde i slutningen af det 18. århundrede, hvorved der også kom nye milesten i form af obelisker lavet af norsk marmor, primært i den østlige del af landet – mod vest brugtes mest granit. I løbet af de næste godt hundrede år blev afstandsmarkeringen mere forskelligartet, og ved overgangen til metersystemet i 1907 blev de alle med ét forældede.

P.V. Jensen Klint skabte nu en kilometersten i jugendstil, som blev opsat overalt. De er i de senere år afløst af plastikpæle, og de gamle milepæle og kilometersten er nu fredede. Læs mere
Vis - historikk


Veke 31
Titelbladet fra den oprindelige trykte udgave af Agrippina af Händel

Agrippina er opera seria i tre akter af Händel til en libretto af kardinal Vincenzo Grimani. Operaen blev komponeret til karnevalssæsonen 1709-10 i Venedig og fortæller historien om Agrippina, Neros mor, som planlægger at styrte den romerske kejser Claudius og indsætte sin søn i hans sted. Grimanis libretto, der betragtes som en af de bedste, som Händel har sat i musik, er en anti-heroisk, satirisk komedie, der er fuld af henvisninger til Roms politiske liv. Nogle analytikere mener, at de skulle afspejle librettistens rivaliseren med pave Clemens

Händel komponerede Agrippina efter at have gennemført en rejse på tre år til Italien. Den fik premiere i Venedig på Teatro San Giovanni Grisostomo den 26. december 1709 og blev straks en succes. Den blev vel modtaget af såvel kritikere som publikum, men da Händels operaer var blevet umoderne i midten af det 18. århundrede, gled dette og hans andre musikdramatiske værker ind i almindelig glemsel.

I det 20. århundrede har Händels operaer opnået en renæssance, hvilket førte til genopførelser af Agrippina flere steder. Ifølge moderne musikkritikere er Agrippina Händels første operamesterværk, og det er nu et af komponistens mest populære operaer. Læs mere
Vis - historikk


Veke 32
Kort over Grønland med det omstridte område markeret

Konflikten om Østgrønland var en konflikt i årene 1931-1933 mellem Danmark og Norge om et landområde, der var ubeboet, og som nogle norske fangstfolk benyttede om sommeren. I de beboede dele af Grønland skulle der indtil 1953 søges om indrejsetilladelse hos den danske stat, og denne kunne være svær at opnå, hvis man ikke havde et passende ærinde i Grønland. Således var jagt normalt ikke et passende ærinde.

Det omstridte landområde var beliggende mellem 71° 30' og 75° 40' N ved en norsk radiostation i Myggebugten på det nordøstlige Grønland. Nordmændene kaldte området Eirik Raudes Land, efter Erik den Røde. Området hedder i dag på dansk Kong Christian X's land.

Det område, som Norge havde håbet at kunne fravriste den grønlandske befolkning, er senere udlagt som en del af Grønlands Nationalpark, og desuden er der anlagt en by langt mod nord, som blev tilflyttet. Læs mere
Vis - historikk


Veke 33
Hans Christian Ørsted

Hans Christian Ørsted (1777 - 1851) var en dansk fysiker og kemiker. Han udgav naturfilosofiske afhandlinger m.m. og stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824. Endvidere var han stifter af forløberne til Meteorologisk Institut og Patentdirektoratet. H.C. Ørsted var en nær ven af H.C. Andersen, og betragtes som en af den danske guldalders hovedpersoner.

Han tilskrives i almindelighed opdagelsen af elektromagnetismen, hvilket skete i 1820. Sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme var dog allerede påvist i 1802 af Romagnosi, men dette var stort set ukendt i videnskabskredse. Ørsteds opdagelse blev derimod straks anerkendt i videnskabsverdenen, og andre arbejdede videre med opdagelsen, blandt andet Faraday, der opdagede induktionen, mens Maxwell i 1873 formulerede en endegyldig teori om elektromagnetismen.

Han konstruerede et piezometer og opdagede grundstoffet aluminium. Han var også interesseret i sprog og skabte flere nye danske ord bla. ilt, brint og vægtfylde. Læs mere
Vis - historikk


Veke 34
Dickinsonia costata, et eksempel på en Ediacara-organisme

Ediacara-faunaen eller Vendia-faunaen er fortidige livsformer, der repræsenterer de ældste kendte former for kompliceret flercellet liv på Jorden. De dukkede frem kort efter en kuldeperiode og forsvandt næsten fuldstændigt igen kort før den kambriske eksplosion, hvor dyr med en kropsform, der ligger til grund for den moderne fauna første gang optræder som fossiler. Faunaen i Ediacarium var præget af en stor variation af kropsformer.

Nogle af Ediacaraorganismerne kan være tæt beslægtet med dyregrupper, der blev almindelige senere hen. Fx har arten Kimberella visse ligheder med bløddyr, mens andre har en bilateral symmetrisk kropsform, hvilket er et særkende ved Bilateria – en dyregruppe der rummer størsteparten af alle nulevende dyrearter. Derudover kan fossile spor, der minder om dem orme laver, når de grave gange, tyde på eksistensen af bilateralt liv. Langt den overvejende del af fundmaterialet er dog morfologisk helt forskelligt fra yngre livsformer; de er fx skive-, poseformede eller ligefrem ”flettede”.

De første spor efter Ediacara-faunaen er omtrent 600 millioner år gamle, og den blomstrede indtil begyndelsen af Kambrium (542 millioner år siden), hvor de fossilfund der er typiske for perioden helt forsvinder. Læs mere
Vis - historikk


Veke 35
Christian 2., Danmarks konge i begyndelsen af det 16. århundrede

Danmarks historie 1397-1536 indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning. I begyndelsen blev Nordens tre kroner samlet under den danske monark i Kalmarunionen. Mod periodens slutningen medførte reformationen i Tyskland, at uenighed om en fælles konge gav anledningen til en borgerkrig.

I de mellemliggende år kæmpede skiftende konger for at holde Kalmarunionen sammen. Indførelsen af en told, der blev opkrævet af fremmede handelsskibe ved passage af Kronborg, blev samtidig anledning til internationale konflikter, og betingelser vedrørende sundtoldens reduktion eller midlertidige ophør indgik som element i flere fredsslutninger. Da fyrstehuset Oldenborg kom til magten med Christian 1., blev kimen til den århundredlange strid omkring Slesvig-Holsten lagt, da han som betingelse for at få hertugdømmerne lovede ikke at adskille dem. Mens unionen allerede under hans styre var ved at gå i opløsning, var det hans barnebarn Christian 2., der endeligt afsluttede den: hans mord på svenske gejstlige og adelige medførte, at svenskerne gjorde oprør og valgte deres egen konge. Da Christian 2. også var upopulær i hjemlandet, blev han afsat, og hans onkel, Frederik 1., overtog styret. Da hans efterfølger skulle findes, var landet ramt af strømningerne fra reformationen, og specielt de katolske gejstlige vægrede sig ved at vælge Frederiks søn, Christian 3., der gik ind for at reformere kirken. Christian 3. blev dog valgt i Jylland, og det startede borgerkrigen, Grevens Fejde, der varede i godt to år og endte med sejr til Christian 3., der nu kunne gennemføre reformationen i Danmark. Læs mere
Vis - historikk


Veke 36
Kronprins Frederik, Danmarks nuværende tronfølger

Folkeafstemningen om tronfølgeloven blev afholdt søndag 7. juni 2009 i hele det danske rige. I Danmark fandt den sted samtidig med Europa-Parlamentsvalget. Folkeafstemningen handler om en ændring af tronfølgeloven, der betyder, at tronen skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn.

Folkeafstemningen skete efter grundlovens § 88, som kræver at et flertal af de afgivne stemmer samt 40 procent af de stemmeberettigede stemmer ja. Stemmedeltagelsen var på 58,5%, hvor 45,5% af de stemmeberettigede stemte for ændringen, mens 7,8% stemte imod og 5,2% stemte blankt.

Tronfølgen har været diskuteret som en del af grundlovsdebatten siden 1990'erne, men især siden kronprins Frederiks bryllup i 2004. Den 25. april 2005 meddelte hoffet at Kronprinsesse Mary var gravid, og der var spekulationer om den førstefødtes køn. I en grundlovstale den 5. juni 2005 fremsatte statsminister Anders Fogh Rasmussen sin plan om at ændre tronfølgeloven uden grundlovsændring, og forslaget blev behandlet i Folketinget i 2005-06 og igen i 2008-09. Læs mere
Vis - historikk


Veke 37
Tysk soldat ved Kirkenes under den tyske besættelse af Norge under 2. verdenskrig

Norge under 2. verdenskrig beskriver Norges situation under 2. verdenskrig i perioden fra krigens udbrud i september 1939 og frem til fredsslutningen i Europa i maj 1945.

Ved krigens udbrud erklærede Norge sig neutralt, men både briterne og tyskerne havde en stor strategisk interesse i havnen i Narvik, hvorfra der blev udskibet store mængder af jernmalm. Begge de to krigsførende parter planlagde besættelse af Norge, og det blev tyskerne, der invaderede Norge ved et angreb 9. april 1940. Invasionen blev dog af det norske forsvar forsinket nok, til at kong Haakon og regeringen kunne flygte. Efter en del modstand mod nord fik tyskerne fuld kontrol over landet fra 7. juni samme år.

Den tyske besættelse af Norge foregik med mindre brug af vold, end man så det i fx Østeuropa. Der var dog tale om et brutalt diktatorisk styre, hvor censuren af presse og kulturliv var altomfattende. Tyskerne brugte store ressourcer på at beskytte kysten mod vest mod britisk invasion og byggede enorme forter til det formål. 400.000 soldater var udstationeret i Norge og kunne dermed ikke deltage i aktive krigshandlinger andre steder.

Omkring 80.000 nordmænd flygtede til udlandet under krigen. En del af disse deltog i de allieredes styrker, men internt i landet forekom der ikke større tilfælde af modstand. Alligevel blev omkring 44.000 nordmænd arresteret af tyskerne, blandt disse en stor gruppe jøder. Under krigen omkom lidt over 10.000 nordmænd, heraf omkring 2.000 militærfolk og 3.500 søfolk. 8. maj 1945 kapitulerede tyskerne i Nordeuropa, og Norge var atter frit. Læs mere
Vis - historikk


Veke 38
Det tyske slagskib Schleswig-Holstein beskyder Gdynia, 13. september 1939

Felttoget i Polen i 1939 var den militæraktion, der udløste 2. verdenskrig. Invasionen begyndte den 1. september 1939, en uge efter undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop Pagten, og sluttede den 6. oktober 1939, med at Tyskland og Sovjetunionen havde besat hele Polen. 3. september og dagene derpå erklærede Storbritannien sammen med flere andre vestlige lande krig mod Tyskland, og verdenskrigen var en realitet.

Tyskerne brugte som påskud for invasionen et angreb på radiosender Gleiwitz, som de selv havde foretaget, men beskyldt Polen for. Tyske styrker angreb fra nord, vest og syd og tvang snart de polske styrker mod sydøst. Efter det polske nederlag i slaget ved Bzura i midten af september havde tyskerne en klar fordel.

Den 17. september 1939 invaderede Sovjetunionens Røde hær det østlige Polen i samarbejde med Tyskland. Sovjetunionen opfyldte sin del af det hemmelige tillæg til Molotov-Ribbentrop Pagten, som delte Østeuropa i en tysk og en sovjetisk indflydelsessfære. Stående overfor to fronter besluttede den polske regering, at et forsvar ved den rumænske grænse ikke længere var muligt og beordrede evakuering af alle tropper til det neutrale Rumænien. Den 1. oktober havde Tyskland og Sovjetunionen fuldstændig løbet Polen over ende, selv om den polske regering aldrig overgav sig. Læs mere
Vis - historikk


Veke 39
Kort over Fransk Vestafrika i 1936. Syv kolonier er vist, idet Øvre Volta på det tidspunkt ikke var en selvstændig koloni, men delt mellem naboområderne.

Fransk Vestafrika (fransk: Afrique occidentale française) var et forbund af otte franske kolonier i Vestafrika i perioden 1895-1958. Føderationen bestod af Mauretanien, Senegambia, Niger, Fransk Sudan, Fransk Guinea, Elfenbenskysten, Øvre Volta og Dahomey.

Fransk Vestafrika var det største af de franske besiddelser i Afrika i perioden. Området begrænsedes mod nord af Sahara, der adskilte den fra de franske besiddelser i Nordafrika, mod vest af Atlanterhavet, mod syd af Guinea-bugten og den engelske besiddelse Nigeria og mod øst af kolonien Tchad, der hørte til Fransk Afrika omkring ækvator. Denne umådelige landstrækning, hvis overflade var 4 millioner km², var 7 gange større end Frankrig, og den havde ca. 12 millioner indbyggere.

Fransk Vestafrika blev administrativt gennem et generalguvernement med sæde i Dakar, der også havde forbundets vigtigste havn. Generalguvernøren, der refererede direkte til den franske regering, blev i sin ledelse assisteret af et regeringsråd med 40 medlemmer, der blandt andet omfattede indfødte høvdinge. Rådet samledes mindst en gang årligt. Læs mere
Vis - historikk


Veke 40
Billeder fra det svenske Skogstapetet fra 12. århundrede med Odin, Thor og Frej

Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o.l., der var en del af de før-kristne germanske religioner. Bortset fra Skandinavien kendes de germanske mytologier udelukkende i meget fragmentarisk form, fx optræder et gudenavn kun i en enkelt kilde, og de mytologiske beretninger som knyttet til guderne er ofte gået tabt. Kun fra Skandinavien og Island er der blevet bevaret et så omfattende mytologisk materiale, at det har været muligt at lave relativt sikre rekonstruktioner af religiøse forestillinger. Elementer fra den nordiske religion bliver derfor ofte benyttet som udgangspunkt for tolkninger af levn og kildefragmenter fra andre germanske områder.

Der var to slægter af germanske hovedguder: Den ene tilhørte en gruppe, der i Norden blev kaldt Æsir. Navnet stammer sandsynligvis fra den protogermanske betegnelse *ansuz, der måske betyder pæl, søjle eller bjergkæde. Til denne slægt hører blandt andet Odin, Thor og Tyr. Den anden slægt var vanerne, der hovedsageligt var knyttet til frugtbarhed, både i forbindelse med landbrugsproduktion og med seksuel reproduktion. Til denne slægt hører blandt andet Frej, Freja og Njord. Foruden de to hovedgrupper kender man fx jætter samt dværge og alfer. Læs mere
Vis - historikk


Veke 41
Diatonisk harmonika

En harmonika er et musikinstrument, der karakteriseres som et tungeinstrument. Dets toner kommer fra indvendige metalpladers vibrationer sat i gang af lufttryk, der dannes af en blæsebælg. Instrumentet blev opfundet i 1822 i Berlin, og der blev udtaget patent på det i 1829 i Wien.

Der findes grundlæggende to harmonikatyper: Den diatoniske og den kromatiske harmonika. Den diatoniske ligner en mundharmonika i opbygning ved, at hver knap har to toner, afhængig af om der trækkes eller skubbes i bælgen. Denne type er udbredt i store dele af Vesteuropa, herunder de britiske øer. På den kromatiske harmonika har hver knap én tone, idet ventilerne er parvis ens. Denne type er meget udbredt i Østeuropa samt i blandt andet Danmark. Akkordeonet er kromatisk og har melodibas, hvor tonerne spilles enkeltvis.

I begyndelsen blev harmonikaen især brugt i populærmusik og folkemusik flere steder i verden, bl.a. i Skandinavien, Colombia og Louisiana. Det tog tid, inden der blev skrevet musik specielt for harmonikaen. Nogle af de første anerkendte komponister, der skrev musik for instrumentet, var Paul Hindemith og Hugo Hermann, der begyndte på det i 1920'erne. Snart kom der gang i produktionen, og en del nordiske komponister som Vagn Holmboe og Per Nørgård har skrevet kammermusik og solostykker for harmonikaen. Den er også anvendt i jazz og undertiden i nyere popmusik. Læs mere
Vis - historikk


Veke 42
Claudio Monteverdi, komponist til Il ritorno d'Ulisse in patria

Il ritorno d'Ulisse in patria (Odysseus' hjemkomst) er opera af Claudio Monteverdi. Operaen blev førsteopført i karnevalssæsonen 1739-40 i Venedig, og historien er taget fra Odysseen af Homer. Efter sin lange rejse hjem fra den trojanske krig opdager Ulisse (Odysseus), at tre slyngelagtige bejlere har overtaget hans kongerige og gør kur til hans dronning, Penelope. Med hjælp fra guderne, sønnen Telemaco og den faste ven Eumete får Odysseus dog has på bejlerne og genvinder sit kongerige, og operaen bliver dermed historien om, hvordan fasthed og dydighed belønnes til sidst, efter at forræderi og bedrag er blevet overvundet.

Operaen blev en succes i samtiden, men gled snart efter ind i glemsel. I det 19. århundrede fandt man brudstykker af partituret, og i 1922 blev det offentliggjort i sin helhed, men der blev sået tvivl, om det var Monteverdis værk. Forbindelsen blev senere i århundredet almindeligt anerkendt, og nu betragtes Il ritorno d'Ulisse in patria sammen med Monteverdis øvrige operaer som de første i den moderne operatradition.

Den indeholder avancerede udtryk som arioso, duet og ensemble foruden recitativ. Med brugen af disse og andre musikalske udtryk var Monteverdi i stand til at fremmane følelser, hvad end der var tale om mennesker eller guder. Operaen er blevet beskrevet som en "grim ælling", men også som den mest blide og bevægende af Monteverdis operaer og som en opera der vil afsløre en veludviklet vokalstil ved gentagne lytninger. Læs mere
Vis - historikk


Veke 43
Tower of London set fra The Gherkin

Tower of London er en borg i det centrale LondonThemsens nordlige bred og tæt ved Tower Bridge. Den ligger i London Borough of Tower Hamlets adskilt fra den østlige del af City of London af det åbne område Tower Hill. Det er den ældste bygning, som bruges af den britiske regering. Opførelsen af den ældste del, White Tower, blev påbegyndt under Vilhelm Erobreren. Denne del er bevaret, men den store fæstning, som findes i dag, er et resultat af udvidelser foretaget gennem flere århundreder.

Slottets primære funktion var at være et befæstet palads for monarken. Efterhånden blev Tower ikke mindst anvendt som fængsel og rettersted, specielt for fanger af høj rang. Tower har i tidens løb haft mange andre funktioner og er fortsat stedet, hvor Storbritanniens kronregalier opbevares.

Tower blev i 1988 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste som "et typisk eksempel på normannisk militærarkitektur". Læs mere
Vis - historikk


Veke 44
Evangeline Lilly spiller Kate Austen i Lost

Kate Austen, er en fiktiv person i den amerikanske tv-serie Lost. Hun spilles af den canadiske Evangeline Lilly. Kate Austen har været med i serien siden første sæson og betragtes som den kvindelige hovedperson.

Lost handler om de overlevende fra Oceanic Flight 815, et fly der styrter ned på en tropisk stillehavsø. Serien havde premiere i 2004, og sjette sæson blev sendt 2010. Den har haft over 10 millioner seere i hver sæson.

Kate Austen har haft et turbulent liv indtil flystyrtet og blandt andet sprængt huset med sin alkoholiske far i luften. Hun har siden været konstant på flugt og er endt i Australien, hvorfra hun skal transporteres tilbage til USA på Oceanic Flight 815. Efter flystyrtet møder hun kirurgen Jack Shephard og rockmusikeren Charlie Pace, og de tre leder efter flyets cockpit for at finde en transceiver. Kate bliver sammen med Jack gruppens de facto ledere, og hun bliver involveret i en kærlighedstrekant med Jack og James "Sawyer" Ford. Hun har en udpræget retfærdighedssans, men er også ret ilter. Desuden beskytter hun Claire Littleton og dennes lille søn. Læs mere
Vis - historikk


Veke 45
[[Fil:|120x170px|link={{{3}}}|Pink Floyd, gruppen bag The Final Cut]]

The Final Cut er det tolvte studiealbum fra den engelske progressive rockgruppe Pink Floyd. Albummet blev udgivet i marts 1983. Konceptalbummet, The Final Cut, er den sidste af bandets udgivelser, hvor Roger Waters optræder, og den eneste Pink Floyd-plade hvor han bliver krediteret for at have skrevet og komponeret alle sange. Det meste af lyrikken på albummet synges af Waters; lead guitaristen David Gilmour bidrager kun med vokal på ét af albummets tolv numre.

The Final Cut var oprindeligt planlagt til at være et soundtrack til bandets film Pink Floyd The Wall fra 1982. Med udbruddet af Falklandskrigen ændrede Waters albummet til at handle om, hvad han betragtede som forræderi mod sin fars drøm og til at kritisere krig. For igen at skabe lyden fra en rockopera, som fandtes på albummets forgænger, The Wall (1979), blev The Final Cut optaget i otte forskellige lydstudier i Storbritannien i løbet af 1982. Produktionen var præget af de stigende spændinger mellem Waters og de øvrige bandmedlemmer - især Gilmour. Omslaget blev designet af Waters og afspejler albummets tema. The Final Cut nåede toppen af UK Albums Chart, men modtog meget blandede anmeldelser. En ledsagende kortfilm blev senere udgivet.

Efter udgivelsen af albummet koncentrerede bandmedlemmerne sig om soloprojekter. Herefter offentliggjorde Waters, at han havde forladt gruppen, og senere forsøgte han at forhindre Gilmour og trommeslageren Nick Mason i at bruge Pink Floyd-navnet. Gilmour har efterfølgende udtrykt sin utilfredshed med store dele af The Final Cut. Læs mere
Vis - historikk


Veke 46
Johannes Kepler

Johannes Kepler (1571 - 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog, der var en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planetarisk bevægelse baseret på værkerne Astronomia nova, Harmonices Mundi og Epitome Astronomiae Copernicanae. Disse dannede også en del af grundlaget for Newtons teori om gravitation.

I sin karriere var Kepler blandt andet assistent for astronomen Tycho Brahe, hofmatematiker hos kejser Rudolf 2. og rådgiver for General Wallenstein. Han udførte fundamental forskning indenfor optik, opfandt en forbedret udgave af refraktorteleskopet og hjalp med at legitimere teleskopiske opdagelser gjort af Galilei.

På Keplers tid var der ikke var nogen klar adskillelse mellem astronomi og astrologi, mens der til gengæld var en klar adskillelse mellem astronomi (hørende til de frie kunster) og fysik (en gren af naturfilosofi). Kepler indarbejdede religiøse argumenter i sine værker, motiveret af overbevisningen om at Gud havde skabt verden efter en forståelig plan, som kan tilgås gennem fornuftens naturlige lys. Læs mere
Vis - historikk


Veke 47
En simplificeret taksonomi af de vigtigste positioner inden for fri vilje

Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion. Med menneskets fri vilje menes, at den blotte fornuft i en vis udstrækning styrer handlinger – uafhængigt af naturlige og overnaturlige faktorer. Én definition af fri vilje er muligheden for, at den handlende kunne have handlet på en anden måde. Den frie vilje ses i mange livssyn som en undtagelse fra en ellers deterministisk verden og er desuden nødvendig for flere af dem, herunder eksistentialismen. Den står i skarp modsætning til fatalismen.

Med den mekanistiske tænknings indtrædelse i videnskaben sattes ofte spørgsmål ved hverdagsopfattelsen af menneskets fri vilje, selvom dette dog også blev gjort tidligere, blot i mindre udstrækning og af andre grunde. Inden for filosofien skelner man dels mellem determinisme og indeterminisme, det vil sige om naturen er helt årsagsbunden eller ikke, og mellem kompatibilisme og inkompatibilisme, det vil sige hvorvidt fri vilje er foreneligt med en helt deterministisk verden eller ej. Der findes ingen alment accepteret definition af "fri vilje", hvilket er en af grundene til, at uenigheden er så udbredt. Læs mere
Vis - historikk


Veke 48
[[Fil:|120x170px|link={{{3}}}|En afbildning på en mark i England af tegneseriefiguren Homer Simpson]]

Homer Jay Simpson er den fiktive hovedperson i den animerede tv-serie The Simpsons og far i familien af samme navn. Dan Castellaneta lægger stemme til figuren, der optrådte første gang på tv, sammen med resten af familien, i The Tracey Ullman Shows kortfilm "Good Night" den 19. april 1987. Homer blev skabt og designet af tegneren Matt Groening, mens han ventede på at komme med forslag til film baseret på sin tegneserie Life in Hell, men i stedet blev det besluttet at lave en serie med et nyt sæt figurer. Groening navngav karakteren efter sin far, Homer Groening. The Simpsons startede som selvstændig serie 17. december 1989.

Homer er den ubehøvlede far i Simpson-familien. Han er gift med Marge og sammen har de tre børn: Bart, Lisa og Maggie. Homer rummer flere stereotyper på den amerikanske arbejderklasse: han er rå, overvægtig, inkompetent, klodset, doven og uvidende, men han er også voldsomt opofrende for sin familie. På trods af forstads-rutinerne i sit liv har han haft en række bemærkelsesværdige oplevelser. Hans catchphrase, det irriterede grynt "d'oh!", er blevet medtaget i The New Oxford Dictionary of English fra 1998 og Oxford English Dictionary fra 2001.

Homer er blevet beskrevet af den britiske avis The Sunday Times som "den største komiske opfindelse i moderne tid". Han var rangeret som den næststørste tegneseriefigur nogensinde af det amerikanske blad TV Guide. I 2000 blev Homer, sammen med resten af sin familie, tildelt en stjerne på Hollywood Walk of Fame. Læs mere
Vis - historikk


Veke 49
Donaulandskab med Schloss Wörth, malet af Albrecht Altdorfer

Et landskabsmaleri er et maleri, der har landskabet som sit motiv. Eksempler på kendte landskabsmalere er Christen Købke, C.D. Friedrich og J.M.W. Turner.

Landskabsmalerier har været kendt blandt oldtidens folkeslag, der også afbildede deres omgivelser. I middelalderen havde landskabsmaleriet dårlige vækstbetingelser. I 15. og 16. århundrede sås på de tyske maleres billeder baggrunde, udmærkede billeder af Altdorfer med betoning af luftperspektiven, med stejle fjelde, ligesom på da Vincis; Tizian skildrede Gadores bjergegn, Rafael og den umbriske skole en blødere, mildere natur med slanke tyndtløvede træer, og så fremdeles.

Med Rousseaus naturbegejstring og den følgende romantiske bevægelse i den vestlige kultur blev landskaberne et populært motiv i maleriet. Landskaberne blev idealiseret, og der opstod en hel landskabsmaleriskole i Frankrig efter blandt andet engelsk inspiration. Senere stilretninger som impressionismen var ligeledes meget optaget af landskaber med blandt andet van Gogh. En kubist som Braque, mens den abstrakte kunst i nogen grad har vendt sig mod andre motiver. Læs mere
Vis - historikk


Veke 50
Slaget ved Gettysburg, litografi fra Currier og Ives

Slaget ved Gettysburg blev udkæmpet mellem den 1. og 3. juli 1863 under den amerikanske borgerkrig. Slaget blev udkæmpet ved den lille by Gettysburg i det sydøstlige Pennsylvania. Sydstatsgeneralen Robert E. Lee havde ført sin hær ind i nordstaten Pennsylvania for dels at true Unionens hovedstad Washington og dels for at lette presset på Virginia, som to år inde i krigen havde lidt voldsomt under de to hæres manøvrer.

Slaget varede i tre dage og var det største i borgerkrigen målt på antallet af involverede tropper og tabenes størrelse og regnes blandt mange historikere for det afgørende vendepunkt i krigen.

I slaget besejrede Unionens Army of the Potomac under generalmajor George G. Meade den konfødererede Army of Northern Virginia under general Robert E. Lee og bragte dermed Lees invasion af Nordstaterne til afslutning. Læs mere
Vis - historikk


Veke 51
Grønlandske hvalfangere fra Thule-kulturen, 1700-tallet

Grønlands historie har været præget af, at i den historiske tid tog først Norge og derefter Danmark magten over Grønland, men det var ikke før omkring 1953 Grønland blev en del af et moderne samfund. Før 1953 har Grønland været betragtet som en stor nationalpark hvor man har interesseret sig for dets naturhistorie. Man har interesseret sig for inuit-kulturen, geologien og for om der var en sejlrute hvor man kunne sejle til Kina på en nemmere måde gennem Nordvestpassagen.

De ældste kulturer indvandrede fra Nordamerika og Sibirien efter istiden omkring 10.000 - 8.000 f.Kr. Der forekom indvandring af flere omgange, og det folk, der kom med den seneste indvandringsbølge omkring år 1000, betegnes Thule-kulturen. Kort tid forinden var de første vikinger dukket op, og flere kolonier blev oprettet, men de fik ikke nogen større varig betydning, og indvandrerne fra Nordeuropa uddøde i begyndelsen af det 15. århundrede.

Omkring et århundrede senere blev forbindelserne til Europa genoptaget, og Grønland fik efterhånden danske kongers bevågenhed. Langsomt udviklede det grønlandske samfund sig med påvirkning fra vestlig kultur mod "moderne" levevis. I anden halvdel af det 19. århundrede fik Grønland en slags lokal selvstyre, som langsomt udviklede sig, så landet gik fra at være en dansk koloni til at få først hjemmestyre (1979) og efter folkeafstemning nu selvstyre (2009). Læs mere
Vis - historikk


Veke 52
Wilhelm Marstrand, malet af Constantin Hansen. Marstrand var født 24. desember 1810

Nicolai Wilhelm Marstrand (1810 - 1873) var en dansk maler, bror til Osvald og Troels Marstrand. I sin samtid blev Marstrand udråbt som en af de største danske kunstnere nogensinde. Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1826 til 1833 under C.W. Eckersberg og regnes, ligesom en del andre Eckersberg-elever, for at tilhøre den danske guldalder. Marstrand blev medlem af Akademiet i 1843 og professor i 1848. Han var desuden direktør for Akademiet 1853-1857 og fra 1863 til sin død.

I sine unge år på Kunstakademiet malede Marstrand fortrinsvis københavnske hverdagsmotiver, og fra 1830 fik han mange bestillinger på portrætter af det københavnske borgerskab. Marstrand var første gang i Italien i 1836 og blev storleverandør af idealiserede italienske folkelivsskildringer. Desuden har han malet en række historiemalerier, herunder til Roskilde Domkirke det monumentale Christian IV på "Trefoldigheden" i søslaget på Kolberger Heide. Læs mere
Vis - historikk


Utvald dansk artikkel-arkiv: 20052006200720082009201020112012