Carl Friedrich von Weizsäcker

Carl Friedrich von Weizsäcker
	Carl Friedrich von Weizsäcker
	; Carl Friedrich von Weizsäcker, 1993
Fødd	Carl Friedrich Freiherr von Weizsäcker; 28. juni 1912; Kiel i Schleswig-Holstein
Død	28. april 2007 (94 år); Starnberg i Bayern
Nasjonalitet	Tysk
Område	Fysikk, filosofi
Yrke	fysikar, skribent, filosof, universitetslærar, kjernefysiker, astronom
Institusjonar	Universitetet i Hamburg; Universitetet i Göttingen
Alma mater	Universitetet i Göttingen; Universitetet i Leipzig;
Doktorgradsrettleiar	Friedrich Hund
Doktorgradsstudentar	Karl-Heinz Höcker
Kjend for	Bethe–Weizsäcker-formelen; Bethe–Weizsäcker-prosessar;
Ektefelle	Gundalena Inez Eliza Ida Weizsäcker
Barn	Carl Christian von Weizsäcker, Ernst Ulrich von Weizsäcker, Elisabeth Raiser, Heinrich Wolfgang von Weizsäcker
Medlem	Det saksiske vitenskapsakademiet; Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina; Det bayerske vitskapsakademiet; Göttingens vitenskapsakademi; Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung; American Physical Society; De atten fra Göttingen; Det austerrikske vitskapsakademiet; Bayerische Akademie der Schönen Künste; Kroatisk akademi for vitenskap og kunst; Académie des sciences morales et politiques; American Academy of Arts and Sciences; Joachim-Jungius Society of Sciences

Carl Friedrich Freiherr von Weizsäcker (28. juni 1912–28. april 2007) var ein tysk fysikar, astrofysikar og filosof. Han var det lengstlevande medlemmet av ei gruppe som utførte kjernefysisk forsking i Tyskland under den andre verdskrigen, under leiinga til Werner Heisenberg. Det er ein pågåande debatt om han, og dei andre medlemmane i gruppa, aktivt pressa på utviklinga av ei atombombe for Tyskland på den tida eller ikkje.^{[treng kjelde]}

Weizsäcker var direktør for Max Planck Institut für Physik i Göttingen frå 1946 til 1957, professor i filosofi i Hamburg frå 1957 til 1969, og professor ved Universitetet i München frå 1970. Han utvikla i 1938 ein teori om energiproduksjonen i stjernene, og framsette i 1944 ein hydrodynamisk hypotese over opphavet til planetsystema. Han gav ut fleire bølger, mellom anna Zum Weltbild der Physik (1943), Die Geschichte der Natur (1949, norsk omsetjing Mennesket, Historien og Universet, 1955), Atomenergie und Atomzeitalter (1957), Die Verantwortung der Wissenschaft im Atomzeitalter (1957), Die Tragweite der Wissenschaft (1964), Gedanken über unsere Zukunft (1966, omsett til norsk som Tanker om fremtiden, 1967), Die Einheit der Natur (1971) og Der Garten des Menschlichen (1977).

Han var den eldre broren til den tidlegare tyske presidenten Richard von Weizsäcker, far til fysikaren Ernst Ulrich von Weizsäcker.

Prisar

1957 Max Planck-medaljen
1958 Goethe-prisen til byen Frankfurt am Main
1961 Pour le Mérite
1963 Fredprisen til tysk bokhandel
1969 Erasmus-prisen til byen Herdam
1969 Den austerrikske medaljen for kunst og vitskap
1973 Grand Merit Cross with Star and Sash of the Federal Republic of Germany
1982 Ernst Hellmut Vits-prisen til Universitetet i Münster
1983 Heinrich Heine-prisen til byen Düsseldorf
1988 Sigmund Freud-prisen for vitskapleg prosa
1989 Templeton-prisen for «Framsteg i religion»
1989 Theodor Heuss-prisen
Prix Arnold Reymond (Universitetet i Lausanne)
Hansatiske Goethe-prisen
Karl IV-prisen til byen og Universitetet i Praha.

Medlemskap: Max Planck Society; Det tyske vitskapsakademiet Leopoldina; Vitskapsakademiet i Göttingen; Det saksiske vitskapsakademiet; Det austerrikske vitskapsakademiet; Det bayerske vitskapsakademiet; Det bayerske akademiet for dei vene kunstane; Den tyske fysikksamskipnaden; Académie des Sciences Morales et Politiques; American Physical Society; Det kroatiske vitskapsakademiet; Det tyske akademiet for språk og litteratur; Joachim-Jungius-samskipnaden for vitskap; Hamburg Institute for Human Sciences

Verk

Zum Weltbild der Physik, Leipzig 1946 (ISBN 3-7776-1209-X), 2002, 14. utgåve
Die Geschichte der Natur, Göttingen 1948 (ISBN 3-7776-1398-3)
Die Einheit der Natur, München 1971 (ISBN 3-423-33083-X)
Wege in der Gefahr, München 1976
Der Garten des Menschlichen, München 1977 (ISBN 3-446-12423-3)
Deutlichkeit: Beiträge zu politischen und religiösen Gegenwartsfragen, Hanser, München, 1978, 1979 (ISBN 3-446-12623-6).
The Biological Basis of Religion and Genius, Gopi Krishna, New York, intro. by Carl Friedrich von Weizsäcker, which is half the book, 1971, 1972 (ISBN 0-06-064788-4)
Aufbau der Physik, München 1985 (ISBN 3-446-14142-1)
Der Mensch in seiner Geschichte, München 1991 (ISBN 3-446-16361-1)
Zeit und Wissen, München 1992 (ISBN 3-446-16367-0)
Große Physiker, München 1999 (ISBN 3-446-18772-3)

Sjå òg

Tungtvasskrigen

Kjelder

Carl Friedrich Von Weizsäcker. (2009, 15. februar). I Store norske leksikon. Henta 21. mars 2015 frå https://snl.no/Carl_Friedrich_von_Weizs%C3%A4cker.

Denne artikkelen bygger på «Carl Friedrich von Weizsäcker» frå Wikipedia på engelsk, den 25. august 2015.
- Wikipedia på engelsk oppgav desse kjeldene:

Bakgrunnsstoff

Annotated bibliography for Carl Weizsacker from the Alsos Digital Library for Nuclear Issues Arkivert 2006-08-28 ved Wayback Machine.
"Ich wollte erkennen, ob Atombomben möglich sind" – An interview with Carl Friedrich von Weizsäcker. uni-hamburg.de