Anna Munch

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Anna Munch

Statsborgarskap Noreg
Fødd 4. august 1856
Christiania
Død

29. november 1932 (76 år)
Oslo

Yrke skribent
Medlem av Norsk Kvinnesaksforening
Far Ludvig Wilhelm Dahl
Ektefelle Sigurd Mathiesen
Born Signe Munch Siebke
Anna Munch på Commons

Anna Dahl Munch (4. august 1856–29. november 1932) var ein norsk forfattar.

Familie[endre | endre wikiteksten]

Anna Dahl Munch var dotter av legen Ludvig Wilhelm Dahl (1826–1890) og Anna Cathrine Lyders Bonnevie (1835–1893). Faren blei seinare utnemnd til medisinaldirektør. Anna var syster av Ludvig Dahl (1864–1934), Cecilie Dahl, Nils Alstrup Dahl og kusine av biologen Kristine Bonnevie, som blei den fyrste kvinnelege professoren i Noreg.

I 1883 gifta Munch seg med overlærar og major Peter Anker Ragnvald Munch (1853–1920), som var fetter av målaren Edvard Munch. Dette ekteskapet blei seinare oppløyst.

I 1910 gifta Munch seg med forfattaren Sigurd Mathiesen (1871–1958).

Virke[endre | endre wikiteksten]

Munch var frå 1887 styremedlem i Trondhjems Kvinnesaksforening.[1][2]

Ho gav ut ei rekkje romanar, noveller og skodespel i åra mellom 1890 og 1916.

Roman om Anna Munch[endre | endre wikiteksten]

I 2016 gav Selma Lønning Aarø ut romanen Hennes løgnaktige ytre, der ho tek utgangspunkt i livet til Anna Munch og forholdet hennar til Knut Hamsun.[3]

Bibliografi[endre | endre wikiteksten]

  • 1890: Over paa den anden Side. En julefortælling[4]
  • 1892: Kvinder. Et Stykke Udviklingshistorie. Kristiania-fortælling – illustratør: Thorolf Holmboe[5]
  • 1893: Dobbeltgængere : dramatisk Situation i een Akt[6]
  • 1893: Psyche. Skuespil i 3 Akter – På bokas kolofonside er det opplyst at stykket er „skrevet i 1886 i anledning »En Hanske«, og seinare omarbeida.“[7]
  • 1893: Skyggernes Dal. Skuespil i to Akter[8]
  • 1893: Eros. I. Tre Skuespil – Utgjevinga inneheld de tre skodespela Skyggernes Dal, Psyche og Dobbeltgængere[9]
  • 1894: To Hustruer. Fortællinger – Utgjevinga inneheld forteljingane Min blå Blomst. Bekjendelser og På Vrangen og Retten[10]
  • 1895: Roser og Tidsler. (Eros.) En Studie.[11]
  • 1897: Selsomme Ting – På bokas kolofonside står det „Udgaar som Bilag til «Tidsskrift for Teosofi»“[12]
  • 1897: To mennesker[13]
  • 1898: Sorte Svaner. Skuespil[14]
  • 1903: Verdens Herrer. En Kvindes Iagttagelser.[15]
  • 1904: Glæde[16]
  • 1906: Dag[17]
  • 1909: Vesla. Skuespil i fem billeder[18]
  • 1913: Zodiac. Dyrekredsen[19]
  • 1916: Menneskenes barn. Samfunnsbilleder[20]

Kjelder[endre | endre wikiteksten]

  1. ↑ Marthe Lund Jensen: «Trondhjems Kvinnesaksforening» (s. 45–62). I «Fra veldedighet til kvinnesak». NTNU, 2015.
  2. ↑ Gudrun Bergslid: Trondhjems Kvinnesaksforening 1885–1967, Trondheim, 1967
  3. ↑ Hjeltnes, Guri (25. september 2016). «Bokanmeldelse: Selma Lønning Aarø: «Hennes løgnaktige ytre. En roman om Anna Munch»». VG (på norsk). Henta 22. februar 2017. «Som hun vet å behandle et stoff, Selma Lønning Aarø. Her stiger hun fram fra glemselen, Anna Munch, så vi sitter fjetret tilbake. Romanen «Hennes løgnaktige ytre» er full av vakre og vanskelige scener, tett gestaltet. Knut Hamsun er med overalt, den berømte forfatteren som skriver og skriver, som sjarmerende lokker Annas datter Signe med til fotografen.» 
  4. ↑ Munch, Anna (1890). Over på den anden side: en julefortælling. Malling. 
  5. ↑ Munch, Anna; Holmboe, Th. (illustratør) (1892). Kvinder: et stykke udviklingshistorie : Kristianiafortellinger. Alb. Calmeyers forlag. 
  6. ↑ Munch, Anna (1893). Dobbeltgængere: dramatisk situation i en akt. Malling. 
  7. ↑ Munch, Anna (1893). Psyche: skuespil i 3 akter. Malling. 
  8. ↑ Munch, Anna (1893). Skyggernes dal: skuespil i to akter. Malling. 
  9. ↑ Munch, Anna (1893). Eros. Malling. 
  10. ↑ Munch, Anna (1894). To hustruer: fortællinger. Biglers forl. 
  11. ↑ Munch, Anna (1895). Roser og tidsler (Eros): en studie. P. T. Mallings Boghandel. 
  12. ↑ Munch, Anna (1897). Selsomme Ting. s.n. 
  13. ↑ Munch, Anna (1897). To mennesker. Biglers forlag. 
  14. ↑ Munch, Anna (1898). Sorte svaner: skuespil. Det norske aktieforl. 
  15. ↑ Munch, Anna (1903). Verdens Herrer: en Kvindes Iagttagelser. Det Nordiske Forlag. 
  16. ↑ Aasen, Elisabeth. «Anna Munch – Norsk biografisk leksikon». Store norske leksikon (på norsk). Henta 22. februar 2017. «Romanen Glæde, som kom året etter, virker selvbiografisk i sin skildring av Esters utvikling som kunstner fra barndom, via skilsmisse, elendig økonomi og kjærligheten til datteren hun sjelden ser. Forholdet til menn er problematisk: “Jeg kan faa hundrede 'Mandfolk'. Men hvor finder jeg et Menneske?”» 
  17. ↑ Munch, Anna (1906). Dag. Gyldendal. 
  18. ↑ Munch, Anna (1909). Vesla: skuespil i fem billeder. Gyldendal. 
  19. ↑ Aasen, Elisabeth. «Anna Munch – Norsk biografisk leksikon». Store norske leksikon. Henta 22. februar 2017. 
  20. ↑ Munch, Anna (1916). Menneskenes barn: samfunnsbilleder. Helge Erichsen & co. 

Bakgrunnsstoff[endre | endre wikiteksten]

«Anna Munch» i Store norske leksikon, snl.no.

Henta frå «https://nn.wikipedia.org/w/index.php?title=Anna_Munch&oldid=3472990»