Dei sørlege Nederlanda
Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
| Historia til Nederlanda | |||||
|---|---|---|---|---|---|
Bispedømet Liège 985–1790 |
Dei burgundiske Nederlanda |
Hertugdømet Luxembourg innlemma 1441 |
|||
| 1384–1477 | |||||
| Dei habsburgske Nederlanda 1477–1556 |
|||||
| Dei spanske Nederlanda 1556–1581 |
|||||
| Dei spanske Nederlanda | Dei sameinte Nederlanda 1581–1795 |
1581–1713 | |||
Dei austerrikske Nederlanda |
1713–1790 | ||||
Det sameinte Belgia |
1790 | ||||
| Bispedømet Liège 1790–1795 |
Dei austerrikske Nederlanda |
1790–1794 | |||
Den franske repulikken |
Den bataviske republikken 1795–1806 |
1795–1804 | |||
Det franske riket |
Kongedømet Holland 1806–1810 |
1804–1815 | |||
Det sameinte kongedømet Nederland 1815–1830 |
Storhertugdømet Luxembourg |
||||
Kongedømet Belgia sidan 1830 |
Kongedømet Nederland sidan 1830 |
(i personalunion med Nederland til 1890) | |||
Dei sørlege Nederlanda (nederlandsk Zuidelijke Nederlanden, spansk Países Bajos del Sur, fransk Pays-Bas du sud) var ein del av Nederlanda som var styrt av Spania (Dei spanske Nederlanda, 1579-1713), Austerrike (Dei austerrikske Nederlanda, 1713-1794) og erobra av Frankrike (1794-1815). Regionen utgjorde det meste av dagens Belgia og Luxembourg, samt fram til 1678 det meste av dagens Nord-Pas-de-Calais, ein region nord i Frankrike. I motsetnad til franske Bourgogne og dei republikanske Nordlege Nederlanda, hadde desse statane tilgang til Den burgundiske rikskretsen i Det tysk-romerske riket, heilt til riket enda.