Mishmar HaEmek

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Mishmar HaEmek
kibbutz
Eit trehus i skogen nær Mishmar-Haemek
Land  Israel
Region Jezreeldalen
Distrikt Nord distrikt
Kommune Megiddo
Koordinatar 32°36′34.91″N 35°8′30.48″E
Grunnlagd 1922
 - Grunnlagd av polske immigrantar
Tilhøyrsle Kibbutz-rørsla
Kart
Mishmar HaEmek
32°36′35″ N 35°8′30″ E
Wikimedia Commons: Mishmar HaEmek

Mishmar HaEmek (מִשְׁמַר הָעֵמֶק, tyder Dalvoktaren) [1] er ein kibbutz nord i Israel. Han ligg vest i Jezreeldalen, og høyrer til Megiddo regionale kommune. I 2006 hadde han eit folketal på 964.

Historie[endre | endre wikiteksten]

Mishmar HaEmek, 1933

Hausten 1942, då det var frykt om ein tysk siger i Midtausten, vart Mishmar HaEmek nytta som ein treningsleir av den britiske hæren. 160 jødiske frivillige, som seinare vart medlemmar av Palmach-greina av Haganah, fekk opplæring av det britiske ingeniørkkorpset innan sabotasje og trådlause operasjonar. Fleire tonn eksplosivar vart gøymde i kassar i området i tilfelle ein tysk okkupasjonen. Då opplæringa var over måtte alt utstyret og eksplosivane gjevast attende britane.[2]

I 1947 hadde Mishmar HaEmek 550 innbyggjarar.[1] Jewish National Fund og Worton Hall Studios lagde ein film i 1947 kalla The Great Promise (Dim'at Ha'Nehamah Ha'Gedolah), og fleire scenar vart filma her.[1][3]

Den 4. april 1948 vart kibbutzen angripen av den arabiske frigjeringshæren.[4] Åtaket byrja med artilleribombardement frå sju artillerivåpen, som den syriske hæren hadde gjeve.[5] Under motåtaket øydela Haganah åtte kringliggande, arabiske landsbyar.

Kjelder[endre | endre wikiteksten]

  1. 1,0 1,1 1,2 Jewish National Fund (1949). Jewish Villages in Israel. Jerusalem: Hamadpis Liphshitz Press. s. 122. 
  2. Naomi Shepherd, "Ploughing the sand - British rule in Palestine 1917-1948".ISBN 0 7195 5707 0. Pages 215-220.
  3. Internet Movie Database
  4. Benny Morris, "The Birth of the Palestinain Refugee Problem". ISBN 0-521-33028-9. s. 115.
  5. Larry Collins/Dominique Lapierre, O Jerusalem. Historie Book Club, London, (1972) (hb). p.281. They count seven 75 millimeter and three 105 millimeter guns.