Hendrik Lorentz

Frå Wikipedia – det frie oppslagsverket
Hendrik Lorentz

FøddHendrik Antoon Lorentz
18. juli 1853
Arnhem
Død4. februar 1928
Haarlem
NasjonalitetKongeriket Nederlanda
Områdeteoretisk fysikk
Yrkekurator, teoretisk fysikar, professor, matematikar, fysikar, universitetslærar, botanikar
InstitusjonarUniversitetet i Leiden
Universitetet i Leiden
Universitetet i Leiden
Alma materUniversitetet i Leiden
DoktorgradsrettleiarPieter Rijke
EktefelleAletta Lorentz-Kaiser
BarnGeertruida de Haas-Lorentz, Hannie Leemhorst-Lorentz, Rudolf Lorentz
MedlemRoyal Society
Det sovjetiske vitskapsakademiet
Vitskapsakademiet i St. Petersburg
Det franske vitskapsakademiet
Kungliga Vetenskapsakademien
Koninklijke Nederlandse Akademie van Wetenschappen
American Academy of Arts and Sciences
Det russiske vitskapsakademiet
Det prøyssiske vitskapsakademiet
Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL
Det bayerske vitskapsakademiet
National Academy of Sciences
Accademia delle Scienze di Torino

Hendrik Antoon Lorentz (18. juli 18534. februar 1928) var ein nederlandsk fysikar og matematikar.

Lorentz forska ved universitetet i Leiden, der han var professor i matematisk fysikk. Han arbeidde framfor alt med å skapa ein teori om forholdet mellom elektrisitet, magnetisme og lys. Han trudde at atoma bestod av små ladde partiklar som svinga, og at dette var kjelda til lys. At dette var tilfellet viste ein av lærlingane hans, Pieter Zeeman, gjennom forsøk.

Lorentz blei tildelt Nobelprisen i fysikk i 1902 saman med nemnde Pieter Zeeman for sitt arbeid med elektromagnetisk stråling.

Bakgrunnsstoff[endre | endre wikiteksten]

Wikimedia Commons har multimedia som gjeld: Hendrik Lorentz